onsdag den 29. september 2010

Crime Riders

Seriøst, hvad sker der for at de sidste tre dage har alle gået rundt og sagt "Crime Riders" eller bare brugt ordet "crime" i hver eneste af deres sætninger? Ja, jeg ved udemærket godt hvem Crime Riders er, men jeg så klips fra dem fra Zulu Comedy Galla, som efterhånden blev sendt for snart en måned siden, så hvorfor er det først nu at alle går rundt og publicerer det overalt? Jeg gider ikke at høre på det pis mere, så kom lige tilbage til virkeligheden.

Nu til lidt mere positive ting: Jeg er glad! Først og fremmest fordi jeg lige har været igennem en lidt småstressende periode i form af skole, venner, fester og andet gøjl, så jeg føler ikke rigtigt jeg har haft tid til afslapning. Men nu har jeg en rolig weekend foran mig! Lidt træning på fredag og så bare hygge med gutterne, lørdag skal jeg være sammen med Mads, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til fordi vi ikke har set hinanden længe og har meget at skulle snakke om, og søndag har jeg absolut ingen planer. Jeg har bare brug for en ultimativ dovnedag.


Som efterhånden mange ved, er jeg gået i gang med den berømte animéserie, Naruto, helt fra bunden af. Først skal jeg igennem selve den del af serien der hedder "Naruto", hvor hovedpersonerne er 13 år, som består af 9 sæsoner hvilket svarer til i alt 220 afsnit. Derefter skal jeg så i gang med den del af serien der hedder "Naruto Shippuden", hvor hovedpersonerne nu er 16 år, som består af 179 afsnit indtil videre, og hver torsdag kommer der et nyt afsnit. Jeg er nu ved afsnit 52, så jeg har sgu noget at indhente endnu. Til gengæld er serien totalt vanedannende, så man kan se en del afsnit hver dag, uden at få for meget af den. Jeg ved faktisk også en del om hvad der sker i de fremtidige afsnit fordi jeg har set nogen med Anders og Henrik i ny og næ, hvor de to oveni taler om serien hele tiden. Men det er rart at begynde fra bunden så man får en fuld forståelse for hele serien. 
Hvorfor jeg synes det er en god serie? Ja lad mig sige det sådan at den har alt der gør en serie succesfuld: Drama, komedie og action! Og min yndlings karakter indtil videre må sgu blive Gaara der ses på billedet ved siden af. Jeg har hørt han bliver mere gay i de nyere afsnit, men fuck nu det, når jeg ikke er nået dertil endnu! Billedet her er fra en kamp mod Lee, som faktisk også er ret awesome, og fordi Gaara ser så moderisk ud, er fordi en "dæmon" inde i ham er kommet frem, hvilket gør at han bliver sygt overpower og sindssyg. Han er i forvejen den type der kan lide at se blod - i afsnittet før, kunne man selv se hvordan han skævlede, ikke af frygt, men af tanken om at skulle dræbe - og fordi sand beskytter og kæmper for ham (man kan faktisk ane sandet til højre i billedet der er parat til at springe frem og angribe), er han nærmest udødelig. Han kan f.eks få sandet til at omgive en person hvorefter han så får det til at trykke sig sammen om personen, så han eller hun mildest talt bliver splittet til atomer. Glæder mig til at se kampen mellem ham og Naruto senere i serien!

tirsdag den 21. september 2010

We Are The Champions

Jeg har, som lovet, valgt at skrive en blog her i dag, for at opdatere folk om min køreprøve.
Jeg tog med Terese op til stationen klokken 10 hvor vi kørte med vores kørelærer ud til Frederikssund, hvor begge vores prøver skulle foregå. Terese var den første der var oppe, hvor hun kørte med en prøvesagkyndig ved navn Søren der virkede pissesød og var meget høj. Da hun kom tilbage efter cirka en halv time viste det sig desværre at hun ikke havde bestået. Det skyldes ikke noget alvorligt - kun nogle småfejl, som nemt kan finjusteres, og hun var heldigvis ikke ked af det over det.
Jeg var nu endnu mere nervøs end før, fordi min søster var dumpet, jeg hørte nogle bizare steder hun havde kørt og jeg skulle køre med den samme prøvesagkyndige ("two girls, one cop" som Henrik så fint sagde). Jeg lagde ud med en rigtig god start, viste sagkyndige hvor motorolie og sprinklervæske fyldes på og hvor meget der skal være i de forskellige beholdere og fortalte om hvor langt nærlys skal lyse. Vi kørte rundt i byen uden problemer, og jeg følte at jeg kørte godt og sikkert. Lavede en 3-punktsvending (den blev til 4-punkts da der var smalt) og en fin forlændsparkering. Der var godt nok et sted jeg gik i stå, men jeg tog en dyb indånding og sagde "Nå, så prøver vi da lige igen", og siden hen gik jeg ikke i stå. Jeg fik en sludder for en sladder med den flinke Søren, og var lige ved at råbe "Gul bil!" da en gul sportsvogn kørte forbi, men sagde i stedet "Den der gule bil har samme farve som min cykel".
Da jeg parkerede ude foran politistationen og havde slukket motoren sagde Søren med det samme: "Ja, du har bestået!". Jeg var fuldkommen lykkelig og lettet. Han forklarede mig de småfejl der nu var, i form af en rundkørsel og højresving ind til en landevej, hvor jeg ventede lidt for længe på der skulle blive frit og så en ubetinget vigepligt hvor jeg kom lidt hurtigt ud. Men ellers var alt som det skulle være, så det var dejligt at høre. Nu har jeg skrevet under på mit midlertidige kørekort og på en seddel der angiver adressen til hvor mit rigtige kørekort skal sendes hen. Jeg får det rigtige om cirka 3 uger. Om jeg er glad? Det kan du lige tro!

søndag den 19. september 2010

"And I looked and behold: a pale horse."

Ikke så meget interessant er der foregået de sidste dage, men ville så gerne få billederne af Henriks, Anders', Tereses og mit outfit fra gymnasiefesten i fredags lagt ud i en blog. Årsagen til at det har været pænt dødt i mit liv de seneste dage er fordi jeg endte med at blive syg omkring tirsdag - og normalt plejer jeg at blive sindssygt hurtigt rask pga. mit awesome immunforsvar, men i dette tilfælde har jeg simpelthen været syg fra tirsdag og er det stadig nu i dag. Det har bl.a. ført til at jeg allerede har 4 modulers fravær på en uge. Fredag kunne jeg egentlig godt lige have overkommet to moduler, men fordi jeg skulle på glatbane og nå at gøre mig klar til festen om aftenen, så tænkte jeg det bedste ville være at blive hjemme.


Nå ja, jeg var jo på glatbane i fredags med Henrik og Terese ude i Tårnby på Amager! Det var virkelig sjovt og jeg er ked af at det kun er noget man prøver én gang i livet. Men fuck en lortebil jeg kørte i på et tidspunkt, man skulle bare flytte foden en millimeter forkert på koblingen, og så gik lortet ud. Forhåbentlig sker det ikke på tirsdag, for der skal jeg nemlig til køreprøve! Min sidste kørelektion er i morgen - en på tre timer - hvor jeg skal køre sammen med min søster ude i Frederikssund, hvor køreprøven også vil finde sted. Håber virkelig at jeg består! Hvis ikke, så græder jeg min røv i laser. Ønsk mig held og lykke!


Som sagt skulle fredag aften og nat bestå af slid, fest, øl, sex og flabede putter. Det var nemlig den første fest på Borupgaard med temaet Good'n'Evil. Det var ikke det just bedste tema, fordi det var sådan et bredt område, men det var da fedt at se alle dem der gjorde noget ud af deres udklædning i stedet for at klæde sig ud som en slutty engel eller djævel - no offence. Faktisk har Terese og jeg lovet hinanden at til den næste fest (dog ikke galla) vil vi også være slutty, så vi ikke føler os udenfor, bare fordi vi ikke er bange for at være grimme. Henrik, Anders, Terese og jeg havde alle besluttet os for at klæde os ud som zombier - det skal siges at det kun var 3.g'ere der måtte være evil medens 1- og 2.g'ere skulle være good. Så vi ville gøre ekstra meget ud af vores udklædninger og lagde virkelig meget arbejde i det, og jeg synes faktisk at det endte med at se pissefedt ud! Vi bruger nok bare noget mindre klistret kunstigt blod næste gang. Det var sgu fedt at føle at man er over alle "børnene" når man kan se ond ud og stå på stole og borde når der bliver afspillet Final Countdown. Ved ikke hvad der sker for vores putter i år. De er flabede, grimme, hensynsløse - og værst af alt - whiner de over at de har det så hårdt fordi de andre årgange er "lede" mod dem. Hallo småbørn, I pisser på hersker-bakken ovre i Lunden, og så forventer I at vi tager imod jer med åbne arme? Idioter. Og hvad sker der for at i hvert hjørne til festen var der nogle der havde sex? Borupgaard har sgu ændret sig meget i de 3 år jeg har gået her.


Nå, jeg skal nok komme med en update igen snarest, sikkert efter min køreprøve på tirsdag. Peace out bitches!

lørdag den 11. september 2010

Vamos a la playa

Åh gud, hvor skal jeg begynde? Jeg har netop tilbragt de sidste 4 dage sammen med 13 skønne mennesker fra mit spanskhold og to awesome lærere i det skønne Sydspanien i byen Málaga. Om det var en fed tur? Det kan du lige bande på at det var! Vi taler her om sol, 30 grader, stranden, kolde øl, gode grin, fantastisk natur, smukke bygninger, imødekommende mennesker og i en samlet helhed: Ekstraordinær tur.


Det var selvfølgelig ikke det fedeste at møde klokken 4 om morgenen i lufthavnen efter 2 timers søvn. Derudover blev vores fly cirka en time forsinket pga. en strejke i Frankrig. Og det var altså imens vi var inde i flyet og ventede på at lette - not cool. Men da vi endelig ankom i Málaga lufthavn var humøret højt, og vores hotel var bestemt heller ikke dårligt, taget i betragtning af at det kun er to-stjernet. Vi lagde ud med at bestige et bjerg, hvilket ovenstående billede viser en udsigt fra bjerget over Málaga by, og drengene smed deres t-shirts og pigerne smed toppene pga. den stærke sol og varme. Senere tog vi alle på stranden hvor vejret kun kan beskrives som fantastisk. Perfekt temperatur og så op og dampe lidt i solen inden man tog hjem. Om aftenen tog vi lidt ind i byen, der lå tæt på fordi vi boede i centrum, hvor vi kiggede på butikker. Efter dette tog vi alle på restaurant og spiste lækker mad og drak en masse dejlige øl. Vi sluttede aften/natten af med at smutte i byen for at få nogle drinks, men kun nogle blev tilbage fordi andre var trætte efter den lange dag uden søvn.


Onsdag blev en forholdsvis kort dag med undervisningsmæssigt indhold. En hurtig tur på Picasso-museet og nogle interviews med de imødekommende beboere i Málaga, og så fri resten af dagen. Desværre viste det sig at dette var en helligdag i byen hvor de fejrede en hellig jomfru der beskytter byen (Jaja, katolikker) og derfor havde stortset alle butikker lukket hele dagen, hvilket gjorde folk lidt bitre over at de ikke kunne shoppe. Men jaja, vi fik da endnu en tur på stranden om eftermiddagen, en hyggelig aften på restaurant ved katedralen i centrum og en tur mere på stranden om aftenen. 
Torsdag skulle blive en lang dag. Om morgenen blev vi hentet af taxaer ude foran hotellet, der skulle køre os til stationen, hvor en bus mod Granada ventede på os. Busturen tog omkring to timer, hvilket alle udnyttede med musik i ørerne og en på øjet. Da vi ankom til Granada, tog vi en anden bus op på toppen af et bjerg hvor Alhambra ligger. Her så vi ruiner fra gamle borge, fantastiske smukke haver, paladser, slotte og kirker. En oplevelse som alle mennesker burde opleve. Efter Alhambra kig turen tilbage til Granada, hvor vi skulle se den store katedral med det katolske kongepar, der ligger begravet. En ikke så sindsoprivende oplevelse for 3,5 euro per person, men altid meget sjovt at se hvor meget katolikker gør ud af deres kirker. Det var knapt så fedt med alle de sigøjnere ude foran der tiggede om penge og kastede forbandelser efter en, hvis man ikke gav dem noget. Men jaja, sådan er det jo i syden. Efter en lang bustur tilbage til Málaga stod den på shopping inden butikkerne lukkede og så en hurtig bid mad. Efterfølgende tog nogle af os ud på fin restaurant hvor vi fik dejlig vin og andre tog på stranden for at drikke hjernen ud.

Fredag tog vi tidligt afsted mod lufthavnen. Alle drengene havde taget en allnighter og var bagstive medens pigerne var lidt mere friske. Det lykkedes at finde en portvin til forældrene i lufthavnen og en masse Skittles til flyveturen. Vi havde endnu en forsinkelse imens vi sad i flyet, men var afsted efter lidt under en halv time. Da man landede i lufthavnen, hentede sin bagage og stod pludselig hjemme på sit værelse, kunne man ikke andet end at se tilbage på en vidunderlig tur og smile ved tanken om at det var et af højdepunkterne ved 3.g.

mandag den 6. september 2010

Police Bells and Church Sirens

Jeg har slet ikke haft tid til at blogge med alt det der er sket de sidste dage! Jeg har sådan set haft konstant travlt fra torsdag til i dag. Alt sammen skyldes skolerelateret arbejde, kørelektioner, pigemiddag i anledning af min kære moders fødselsdag og så turen til Malaga med mit spanskhold.
Jeg har fået en ny kørelærer, som efterhånden mange ved. Årsagen skyldes min gamle kørelærer. Jeg skal som sagt op til køreprøve her den 21. september, men i starten af sidste uge fik jeg at vide at min tidligere kørelærer at lige den uge jeg skal op til prøven, så er hans bil på værksted. Derfor fik jeg to valgmuligheder: Enten kunne jeg få rykket prøven, hvilket ville betyde endnu længere ventetid, endnu flere ekstralektioner og endnu flere penge at skulle betale. Eller også kunne jeg prøve at køre med en ny kørelærer som netop er startet ude på køreskolen. Jeg valgte selvfølgelig det sidste. Så i fredags var min første tur med den nye kørelærer. Hvad jeg synes om ham? Han er fantastisk! Jeg er så lykkelig for at han er min nuværende kørelærer! Han er et varmt og imødekommende menneske, han roser ens kørsel hele tiden så man får god selvtillid  og så er han bare vildt sød! Jeg var også ude og køre med ham i dag, og jeg er faktisk ved at føle mig klar til køreprøven, hvilket jeg aldrig har følt før, så det er bare skønt.
Nu rejser jeg så om cirka 11 timer. Jeg skal som sagt til Malaga i Sydspanien sammen med mit spanskhold. Samtidig skal tyskholdet til Wien og franskholdet skal til Frankrig (jeg husker ikke byen). Årsagen til at min klasse får en ekstra studietur her i 3.g skyldes såmænd at vi er den mest sproglige linje på vores årgang, og de forskellige sproglærere er blevet enige om at en tur kunne være godt for os. Så jeg skal ned til 25-30 graders varme, sol, palmer og strand - jeg klager ikke. Jeg er dog bitter over at skulle møde i Kastrup klokken 03.50 i morgen tidlig hvorfra vi flyver klokken 05.55. 4 timer i et fly er heller ikke det mest opvækkende. Men jeg har snakket med Terese og Henrik om at tage en allnighter hjemme hos Henrik i form af gaming, hæhæ. Jeg kommer hjem igen fredag eftermiddag, og der skriver jeg helt sikkert en ny blog med billeder fra turen!