torsdag den 28. april 2011

Marry me, please



Der er nok ikke rigtig nogen, der er klar over det, men jeg er totalt vildt med Peter Gene Hernandez alias Bruno Mars. Helt seriøst, han har en af de lækreste sangstemmer jeg nogensinde har hørt og så ser han også bare så sød ud! Nå ja, og så er han også lige et musikalsk geni, hvilket man ikke ser særlig ofte i musikbranchen i disse tider. Ærger mig sgu over, at jeg gik glip af hans koncert i Vega. Hvis jeg kunne gifte mig med ham, så ville jeg gøre det - I'll be waiting for you, Peter!



søndag den 24. april 2011

Music for the masses

Jeg fik lyst til at lave et blog-indlæg om musik. Eller faktisk for at sige det mere specifikt, så vil jeg fortælle om hvordan min musik-smag har udviklet sig gennem tiden til i dag.
Jeg har ikke super-mange minder fra min barndoms musik, men jeg kan da erkende en masse børnesange, hvor der herunder var MGP-sange, Hits for Kids-sange og Åh-Abe-sange. Men faktisk nød jeg også godt af 80'er musik, fordi det var det mine forældre festede meget til dengang og mine forældre festede rigtig meget under min barndom. Da jeg blev ældre og nærmede mig mine første teenage-år, udviklede det sig til det mere poppede og moderne i form af Britney Spears, Justin Timberlake og underligt nok en masse boy bands, som jeg ikke lige kan huske navnene på. Der var også noget pop-rock der interesserede mig dengang, men det var blot noget som Michael Jackson og lignende. Da jeg begyndte at høre punk-rock og det mere tunge musik var jeg godt og vel en 13-14 år, hvor jeg her begyndte at få en passion for Nephew og Green Day, hvilket holdte ved i en del år. Da jeg blev de 16 år fik jeg øjnene op for The Devil Wears Prada og deathcore-genren og det udviklede sig til en lang række bands, som jeg ikke gider at remse op her. Jeg fik dog med tiden en lidt bredere smag, så jeg også er blevet glad for dubstep, house, grindcore, electronic, hiphop osv.
Når jeg selv kigger på denne udvikling er jeg ganske tilfreds og jeg synes selv at jeg har en god og udvidet musiksmag den dag i dag. Så må folk være uenige eller enige med mig, jeg er ligeglad!

torsdag den 14. april 2011

Easter

Noget der faktisk undrer mig lidt; Hvad pokker har Jesus' korsfæstelse og genopstanden at gøre med Påskeharen og kyllinger? Kan ærligt talt ikke se sammenligningen mellem disse.


Nu kommer øjeblikket jeg endelig har ventet på: Påskeferie! Jeg har virkelig gået siden vinterferien sluttede og bare talt dagene ned til den næste ferie. Jeg er ikke bange for at indrømme at jeg virkelig er skoletræt, og nu er der sikkert mange der tænker "Øh, hvis du er skoletræt, hvorfor så starte på universitetet efter sommerferien?", og hertil kan jeg svare at jeg er træt af gymnasiet. Ikke som sådan at jeg er træt af stemningen og alle de skønne mennesker, men jeg er bare træt af at have fag, som jeg alligevel aldrig skal bruge til en skid i fremtiden. Jeg vil bare væk og fokusere på Kunsthistorie. Oh, nu vi er ved det; Jeg skal under mit 5 år forløb på universitetet også have en længere periode med et tilvalgsfag og her har jeg faktisk overvejet journalistik fordi dette område også interesserer mig, og jeg måske kan udnytte det til at få bedre jobmuligheder når jeg er færdig med at læse.
Jeg har også kigget på forskellige kollegier inde i byen, fordi jeg jo på et eller andet tidspunkt skal flytte hjemmefra. Jeg siger ikke jeg skal flytte lige nu, nok først om et par år, men jeg vil stadig stille mig op til søgning til et værelse, så jeg er sikret det når jeg endelig skal forlade reden. Jeg kiggede på en masse forskellige og det der tiltalte mig mest må være Sofiegården, der ligger ude på Christianshavn. Det ligger tæt på universitetet, det er billigt, og så ligger det i en af Københavns smukkeste bydele, så det kan bestemt overvejes at jeg søger derind. Jeg gider ikke at flytte i lejlighed endnu før jeg bliver mere selvstændig, så jeg tror det vil være en god og blid start med et kollegieværelse.

Desværre starter påskeferien ikke endnu. Der er stadig i morgen som jeg skal have overstået og det er så f****ing trist at se 4 moduler på mit skema, når jeg altid plejer kun at have 2 om fredagen. Helt ærligt, jeg vil bare hjem og nyde min ferie og så skal jeg sidde og spilde tiden ovre i et klasselokale? Nej tak! Det er dog dejligt opmuntrende med tanken om hvad jeg skal bruge min fredag aften på. Anders, Henrik, Terese og jeg skal have en chill aften hvor vi skal lave lasagne, ryge vandpibe, drikke rødvin og se film. Jeg er sikker på, at det bliver mega hyggeligt fordi vi prøvede noget lignende hjemme hos Anders i sidste weekend! Ellers har jeg ikke rigtig nogle planer for påsken udover Morten besøger mig fra mandag til onsdag, hvilket jeg virkelig ser frem til. Måske nogle fester/byture og noget hygge med Tobias? Ser på det.


fredag den 1. april 2011

First day of spring

Okay, det er først i morgen, men jeg synes også det var en flot forårsdag i dag! Det startede godt nok ud med hård blæst, overskyet himmel og regn, men her til slut på dagstimerne skinnede solen fantastisk, fuglene har sunget og varmen har også været udemærket! Jeg fik også udnyttet den flotte dag i dag til at tage nogle friske forårsbilleder, som man kan finde på min flickr-konto (http://www.flickr.com/photos/42222915@N06/) og som jeg har et par stykker af ud her i bloggen. Jeg tror faktisk at foråret er den årstid jeg bedst kan lide, selvom sommeren er mest komfortabel mht. varme, ferie og den slags. Jeg elsker bare overgangen fra en trist vinter til et oplivende forår, som hvert år i nu 19 år har overrasket mig lige meget.
Jeg kan også se lys for enden af tunnellen med en ny afleveret AT-synopsis, påskeferie og Roskilde Festival snart. Ja, de 1300 tilbage i skat er nu heller ikke til at klage over! Og jeg glæder mig også til at være færdig med gymnasiet, selvom jeg kommer til at savne det så afsindigt meget. Tænk at man kun på 3 år kan knytte så tætte bånd med nogle mennesker der var helt fremmede for en. Og 3.a; tak. Tak for at I allesammen har været med til at gøre vores klasse til et fantastisk fællesskab på hver jeres måde. Jeg kommer nok til at holde tale når vi skal køre vogn og holder pitstop hjemme hos mig, og jeg kommer med garanti også til at græde.

Jeg føler mig nærmest som et helt nyt menneske, og jeg glæder mig til at sætte nye præg i min egen og andres hverdag her i 2011. Jeg føler mig faktisk efterhånden som et voksent og fornuftigt menneske!