Forandring fryder

Ja, nu er det et godt stykke tid siden, jeg har været aktiv herinde, og det beklager jeg, men der har simpelthen været så meget at se til, at livet føltes for kort til at bruge det på internettet! Det er nu ikke de vilde omvæltninger, der er sket siden mit sidste indlæg for efterhånden 6 måneder siden. Jeg er godt igang med 4 semester på min uddannelse, mit job på caféen blev jeg (og flere medarbejdere) fyret fra, så jeg søger igen, og mine rygproblemer er der endelig blevet taget hånd om. Men den største forandring jeg har gået igennem og i den nærmeste fremtid skal sætte rigtig meget tid af til, er min boligsituation.

I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg ville flytte hjemmefra inden for et halv år. For bare en måned siden, synes jeg, at den tanke virkede nærmest umulig. Det har været meget op ad bakke hele den her boligsøgende situation, for når man er to individer med alle mulige forestillinger om, hvordan tingene skal være, er det fucking svært at mødes på midten. Planen var hele tiden, at Adam og jeg skulle finde en ejerlejlighed, og jeg kan da lige love for, at vi har kigget og kigget. Vi skulle have en 3-værelses på 80-90 kvadratmeter inde i byen. Så skulle den pludselig være større, så skulle det være længere ude, og der blev skiftet mening hele tiden og kompromisgrænser flyttet indtil vi fandt den.
En ejerlejlighed på 112 kvadratmeter i Smørum. Adam fandt den, og jeg tænkte i første omgang, GLEM DET, for jeg havde altid haft en drøm om at bo i byen. Men efter lidt overtalelse og indsigt i tingene, kunne jeg sagtens se pointen i at bo der, Man får jo ikke en så stor lejlighed i byen for 1.6 mio., og det vil i princippet tage mig ligeså lang tid at komme i skole, som det gør nu. Vi så på lejligheden et par gange og efter en lille måneds tid, besluttede vi os for at skrive under, og alt var i den skønneste orden. Men så skete der noget meget uventet.
Det viste sig, at familien der boede i lejligheden havde så stor en gæld, at de simpelthen ikke kunne låne penge af banken, og derfor kunne de ikke flytte ud af lejligheden. Et par idioter uden nogen sans for økonomi havde spildt vores og ejendomsmæglerens tid! Så der hvor alt virkede håbløst og vi frygtede, at vi skulle starte fra bunden igen, fandt vi en anden og bedre lejlighed.
En lejlighed i det samme kvarter på samme størrelse. Her var der dog en del mere at gøre, men den var samtidig også billigere. Men det bedste af det hele var, at vi fandt ud af, at beliggenheden var 10000 gange bedre end ved den gamle lejlighed, så vi indså, at det var helt i uheld alt sammen. Vi blev enige om, at det skulle være den og så det kun som en positiv ting, at vi ville kunne totaltrenovere den, så det ville blive vores helt egen. I sidste uge blev vi enige med sælgeren om et beløb på 1,5 mio. med et afslag på 45.000 og skrev under. I dag skrev sælger under, og vi får nøglerne til lejligheden i starten af maj, og får mulighed for at renovere i den og først skal betale husleje fra juli.
Vi er så glade os spændte, og nu venter der os et par travle og hårde måneder, men det er det hele værd.

Vi har fået vores eget hjem, hvor vi forhåbentlig skal bo sammen i mange år fremover!

Jeg vil holde jer opdateret i processen undervejs, så engang til sommer vil I kunne se det endelige resultat. Keep in touch!