Jeg tog med Terese op til stationen klokken 10 hvor vi kørte med vores kørelærer ud til Frederikssund, hvor begge vores prøver skulle foregå. Terese var den første der var oppe, hvor hun kørte med en prøvesagkyndig ved navn Søren der virkede pissesød og var meget høj. Da hun kom tilbage efter cirka en halv time viste det sig desværre at hun ikke havde bestået. Det skyldes ikke noget alvorligt - kun nogle småfejl, som nemt kan finjusteres, og hun var heldigvis ikke ked af det over det.

Da jeg parkerede ude foran politistationen og havde slukket motoren sagde Søren med det samme: "Ja, du har bestået!". Jeg var fuldkommen lykkelig og lettet. Han forklarede mig de småfejl der nu var, i form af en rundkørsel og højresving ind til en landevej, hvor jeg ventede lidt for længe på der skulle blive frit og så en ubetinget vigepligt hvor jeg kom lidt hurtigt ud. Men ellers var alt som det skulle være, så det var dejligt at høre. Nu har jeg skrevet under på mit midlertidige kørekort og på en seddel der angiver adressen til hvor mit rigtige kørekort skal sendes hen. Jeg får det rigtige om cirka 3 uger. Om jeg er glad? Det kan du lige tro!
congratz, soulie! <3
SvarSletTak babe! <3
SvarSletTillykke smukke! : D
SvarSletHar lige fået mit fimsede lyserøde kørekort ind af døren i dag :DD
SvarSlettillykke!
Tak skønne Tanja! :-D
SvarSletDet glæder jeg mig også til at jeg gør : p
Tak!