


Jeg kender rigtig mange kæreste-par, og jeg har oplevet både dem jeg ser som kæreste-kedelige og dem jeg ser som værende diskrete og til at holde ud. Jeg kender mange kærestepar hvor jeg synes de er noget af det sødeste jeg har set. Faktisk synes jeg, at det sødeste par jeg kender er to lesbiske (Hej Joy og Sophie!). Men så findes der så de par, hvor jeg har lyst af at brække mig ved synes af dem. Her vil jeg ikke nævne nogle navne, da folk ikke fortjener at blive hængt ud i en negativ blog. Men når jeg ser dem sammen skal de hele tiden stå sammen, holde om hinanden, kysse hinanden og tale sød-kæreste-snak med hinanden. Og dette har intet at gøre med, at jeg ville ønske, at det var mig osv., da det er selv andre, der har et velfungerende parforhold, som finder det upassende.
Det er selvfølgelig helt i orden i starten af parforholdet at man er sådan lidt klister-klister-agtig med sin udkårende, men når der er gået de der 2 måneders tid, så må man ligesom komme videre og opføre sig som et par nogenlunde voksne mennesker. Og det er faktisk sjovt, for med mange af de forhold, så er det pigen som er mega dominerende og fyren der er undertrykt - det velkendte tøffelhelt-syndrom, som desværre rammer mange. Jeg ser hvor kontrollerende pigen kan være overfor fyren, hvor hun hele tiden sætter grænser for ham, og hvis han krydser dem, flipper hun fuldstændig ud på ham. Det er ikke fordi jeg siger at fyren skal være den dominerende i parforholdet, men jeg synes bare man skal finde en nogenlunde lige balance.
For at se bort fra min kritik af nogle parforhold, vil jeg bare gerne lykkeønske alle de andre parforhold derude, som holder gejsten oppe og lever et velfungerende liv sammen. Jeg håber at jeg selv ender sådan en dag, når jeg finder en jeg kan dele min fremtid sammen med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar