tirsdag den 21. juni 2011

The end of the road

Så skete det. Det som jeg for tre år siden så frem til. Jeg er nu blevet student!
Jeg var oppe til min sidste eksamen i biologi, og jeg blev så glad, da jeg fik at vide at jeg havde fået 10. Jeg havde i går trukket emnet "Skovens økologi" hvor jeg havde fået nogle forskellige spørgsmål med nogle forskellige bilag. Det var egentlig et okay emne, men jeg synes også, at det var ret svært på nogle områder, men jeg er ganske tilfreds med det endelige udfald. Så kom min lærer Thomas ud med huen til mig og gav mig den på, og så gik mine forældre vidst bare lige amok med at tage billeder. Så fik jeg en masse roser, Verdi, jordbær med chokolade og 1000 kroner af mine forældre, som kom lidt som en overraskelse for mig. En bedre afslutning kan man vidst ikke bede om!
Nu har jeg fået min flotte hue og har en helvedes stresset uge foran mig. I dag skal jeg til studentergilde hos Anders og Christina, hvor vi skal blære os med vores flotte huer. I morgen skal jeg være sammen med Mads, hvor vi skal på kaffebar og så jeg kan få mine solbriller. Torsdag skal jeg til studentermiddag ude på gymnasiet og fejre Sankt Hans. Fredag skal jeg pakke de sidste ting til Roskilde og få organiseret hvordan det hele skal foregå når vi skal afsted. Lørdag skal jeg ud på skolen til dimission og få mit eksamensbevis, og derefter køre i vogn i 12 timer med min klasse. Vi slutter så af enten hjemme hos Henrik eller hos Terese og mig, alt efter hvad omstændighederne ender med. Søndag skal jeg tidligt op og afsted på Roskilde Festival frem til den 3. juli, så i den periode vil jeg ikke være på nettet på nogen måde. Det er sgu lidt snyderi, og det er altså kun de hardcore typer der lever i lort i 8 dage og ikke tager kontakt til verden udenfor.
Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med at få søgt ind på Metropol, hvor jeg gerne vil læse en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Jeg skal dog lige finde ud af, om jeg kan komme ind i kvote 1 fordi jeg mangler kemi på C-niveau, som jeg gerne vil supplere i sommerferien. Så må jeg bare krydse fingre for at min uddannelse optager folk med suppleringskursus i kvote 1, for jeg gider sgu ikke at vente et helt år eller læse i Jylland. Men jeg har på fornemmelsen, at jeg har en god og lovende fremtid foran mig, og jeg bliver den nye Chris MacDonald inden for de næste 10 år.
Det bliver sgu ikke meget bedre! Jeg skriver nok først blog igen efter Roskilde, men så lover jeg også, at der kommer en masse billeder - både fra dimission og fra festivalen ;) Jeg ønsker jer allesammen en totalt awesome sommer og håber at I får en fed tid ud af det!

1 kommentar: