tirsdag den 26. juli 2011

A lifted burden

Nu har jeg ikke skrevet blog i efterhånden et stykke tid, så jeg vil gerne lige komme med et indlæg - ikke sådan et røvsygt et hvor jeg vil fortælle om hvordan min dag eller weekend har været, men nærmere sagt et, hvor jeg vil snakke lidt om nogle tanker og følelser, der hviler inden i mig i øjeblikket.. hvilket egentlig også er lidt røvsygt at læse, men jeg er ligeglad, for jeg elsker at udtrykke mig på skrift.


Jeg har været single i over et år nu. Det er faktisk totalt underligt for mig at tænke på, for jeg føler ikke engang jeg har været det så længe endda, men alligevel har jeg gået længe og savnet et fast forhold. Jo selvfølgelig er singlelivet sjovt, og jeg har da heller ikke været for langsom med at nyde det i fulde drag med flirts, sex og ingen forpligtelser. Men selvom man ikke behøver at føle sig forpligtet til noget, så har jeg stadig savnet nogle faste rammer i mit kærlighedsliv, og der er da hændt en enkel eller få gange, hvor jeg håbede på, at det kunne føre til noget mere end bare en flirt, men så er håbet hurtigt blevet taget fra mig igen. Derudover har jeg siden mit sidste forhold haft et kæmpe problem med at åbne mig op for folk, få følelser for folk, og vigtigst af alt, forelske mig i folk. Det har altid været sådan, at jeg har tænkt "Denne person er faktisk rigtig sød og passer godt med mig", men der har aldrig været den såkaldte "gnist", som er en nødvendighed for at stable et forhold på benene. Jeg ville simpelthen ikke turde at gå ind i et forhold med en, som jeg egentlig ikke er forelsket ikke, for så risikerer jeg bare, at jeg finder en mere interessant person senere, og så ender man bare med at såre et andet menneske ved at give det falske forhåbninger.
Dog er der gode nyheder for mig. Inden for den seneste måneds tid er jeg begyndt at se til en person, og selvom forelskelsesfølelsen ikke helt er der endnu, så føles det her meget anderledes end med de andre flirts der har passeret mig gennem tiden. Jeg fik tilbragt en hel weekend med personen, og nu er mine følelser endnu stærkere end før, og de vokser for hver gang jeg er sammen med personen, så det er en positiv udvikling. Der har været noget der holdt mig tilbage indtil i dag. En tidligere flirt, som der egentlig ikke lå nogen fremtid i, lå stadig lidt uklar for mine fremtidsudsigter. Men jeg tog mig en snak med personen for at høre om der var nogle følelser, for hvis der ikke var nogle følelser, ville jeg meget nemmere kunne få forelskelsesfølelsen for den nye flirt, og hvis der til gengæld ville være følelser, ville det blive meget kompliceret, fordi jeg selv havde haft følelser for og en følt fysisk tiltrækning af den gamle flirt. Men i dag blev det hele sat på plads, og der er heldigvis ikke nogle følelser indblandet mellem den gamle flirt og mig, og vi kan stadig være gode venner, så jeg kan roligt fortsætte på den nye flirt.
Nu skal jeg selvfølgelig ikke komme og sige, at der med garanti står inde på min facebook om en uge "in a relationship", for der er stadig nogle ting, der skal være styr på, inden vi springer ud i noget. Men som sagt er der en positiv udvikling mellem os, og jeg håber da på, at jeg omsider kan slå mig til ro igen og forlade singlelivet på ubestemt tid. Jeg kommer til at savne jer gutter, men så snart der er en fast mand i billedet, så er der ikke plads til flere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar