søndag den 4. september 2011

New refreshments

Nu er det efterhånden længe siden, at jeg skrev mit sidste blogindlæg, og i forbindelse med et spørgsmål, som jeg fik på Formspring, der lyder "Føler du dig lykkelig?", lovede jeg at skrive et indlæg om det her i aften, og det har jeg da tænkt mig at overholde!


Der er sket meget siden jeg skrev sidste gang. I mit sidste indlæg nævnte jeg, at der var sket en ændring i mit kærlighedsliv, hvor jeg skrev, at jeg havde sagt farvel til de gamle rutiner, og havde igang med et nyt "projekt". Ja, som nogle sikkert har bemærket på min facebook, står jeg ikke længere med en civilstatus som single, men i stedet for som i et forhold. Jeps, jeg har fået mig en dejlig kæreste! Til de nysgerrige: Han hedder Adam, han er snart 21 år, han er i lære som elektriker, og vi mødte hinanden på dette års Roskilde Festival, hvor vi allerede der havde noget kørende med hinanden. Jeg er helt vildt glad for ham, og det kan ikke beskrives med ord, hvor skønt det føles at være i et fast forhold med én person igen. Det er fantastisk i et forhold med gensidig kærlighed i modsætning til mit sidste forhold i 2010 (Whoa, lang tid siden, når man tænker over det).

En anden ændring der er sket, siden jeg skrev sidst, er at jeg er startet på min nye uddannelse. Sidst jeg skrev et skolerelateret indlæg, handlede det om mit 4 ugers kursus med Kemi C på VUC Lyngby, og jeg kan informere mine læsere om, at jeg bestod min eksamen med et lækkert 12-tal, så jeg er godt tilfreds! Nu er jeg så kommet ind på det studie, som fik mig til at tage et kemi-kursus i første omgang: Ernæring og Sundhed uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Jeg startede i mandags, hvor vi lagde ud med 2 dage med en masse informationer til studiet, og så fra onsdag til fredag var jeg på rustur til Middelfart med min klasse og de andre nye elever på uddannelsen. Om det var en fed tur? Fuck yeah!!! Jeg havde det simpelthen så sjovt, jeg fik mødt og talt med en masse nye mennesker, jeg fik drukket og festet en masse, og jeg fik generelt en supergod start på studiet! I morgen har jeg så skemafri, men på tirsdag og fremover vil det være the real deal med undervisning. Det bliver en udfordring, men jeg ser frem til det hele. Og som en lille ekstra information, vil jeg sige, at jeg får næsten 3000 kroner i SU på den her uddannelse, så jeg klager bestemt ikke!


Og disse ting her er de årsager til, at jeg føler mig lykkelig i øjeblikket! Selvfølgelig er der også en masse andre småting, der spiller ind, men disse to ting er ligesom hovedårsagen til, at jeg er lykkelig, fordi det er store ændringer. I løbet af de næste par dage, vil jeg skrive endnu et indlæg om anime-serien Bleach, som jeg er begyndt at se! Nu har jeg jo skrevet et indlæg om både Naruto og Death Note, så jeg tænkte, at jeg ikke ville undlade denne serie heller. Hyg jer, mennesker!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar