"Oh yes.. There will be blood."

Jeg brugte meget af denne weekend med Adam på at sidde og gense Saw-filmene. Vi så dog kun fra 2-6, da Adam har set 1'eren og jeg har ikke 7'eren. Selvom jeg har set disse film en del gange gennem tiden, så ændrer det ikke min fascination og interesse for dem. Min mor spurgte mig imens vi sad og så filmene "Hvilke tanker løber gennem dit hoved, når du sidder og ser på disse mennesker, der bliver voldsomt tortureret og dræbt?". Her vidste jeg faktisk ikke hvad jeg skulle svare i første omgang. For ja, man virker i nogens øjne en smule forstyrret, hvis man sidder og ser på den slags med et entydigt ansigtsudtryk. 

"Killing is distasteful.. For me"

Først og fremmest vil jeg understrege for folk, at jeg ikke føler nogen form for glæde eller tilfredsstillelse ved at se disse film. Blot fascination, som skrevet tidligere. For det, som disse film i bund og grund handler om, er menneskets overlevelsesinstinkt. Og der er ikke noget mere interessant end at se, hvor langt disse mennesker er villige til at gå for deres egen overlevelse. Som John Kramer siger i filmene, så ser mennesket fuldstændig anderledes på tilværelsen når de står ansigt til ansigt med døden. Jeg må ærligt indrømme, at selvom han er en fiktiv person, så kan han virkelig vække nogle tanker frem i mig. Når man tænker over det, så kan alle disse film faktisk ske i virkeligheden - med et par små undtagelser, selvfølgelig. Også evnen til at forudsige menneskets handlinger er noget der virkelig kan forbløffe mig, når jeg ser disse film. 

Jeg foretrækker langt hellere at se film som disse end at se film som Texas Chainsaw Massacre selvom, i nogle menneskers øjne, disse film hører under samme genre. Men for mig er disse film vidt forskellige. I Saw-serien er der godt nok blod og splatter-elementer, men hele hovedessensen i filmene er det psykologiske - noget som slet ikke ses i Texas Chainsaw Massacre. Jeg vil langt hellere bruge tid på film, der lægger fokus på det psykologiske indhold end at spille min tid ved at se meningsløst splatter eller overnaturligt bras. 

Det er dog en skam, at Saw-serien blev kørt så langt ud. For min skyld, kunne serien sagtens være stoppet ved 3'eren, hvor John Kramer dør - ikke fordi det ikke er interessant at se de efterfølgende film, der følger op på hans fortid, men producerne blev ved med at komme ekstra elementer ind i filmene, så man blev nødt til at lave flere film. Det er synd, når filmselskaber ser en succes ved deres resultater, så de bliver grådige efter penge og bruger tiden på at lave ligegyldige film. Jeg er glad for, at det endelig stoppede ved film nummer 7, som jeg skal få skaffet her inden for de næste par dage. Så hvilke tanker løber igennem mit hoved, når jeg ser disse film? Jeg har nævnt det to gange nu og vil nævne det én sidste gang: Fascination.