torsdag den 17. november 2011

Adam - without the Eve

Som de fleste nok ved, så har jeg jo fået mig en kæreste for snart 3 måneder siden (3 måneder på søndag, wauw), men folk skal lige vide, at der var noget mellem os allerede fra slutningen af juni. Som jeg har nævnt før, så mødte jeg ham jo på dette års Roskilde Festival, hvor vi havde skrevet meget lidt sammen på BM inden, og jeg forventede INTET mellem os inden vi mødtes. Efter en ret stiv uge var jeg begyndt at få følelser for ham, men fordi min tøse-hjerne skulle være så skide kompliceret, så var jeg stadig i tvivl, om der skulle ske noget mellem os. Men vi blev enige om, at vi ville fortsætte med at ses efterfølgende og se hvordan det ville udvikle sig. Det var ret svær for mig, at få den der "forelskelses-følelse" - ikke fordi der var noget i vejen med ham, overhoved - men fordi jeg havde været single så længe på det tidspunkt og havde derfor svært ved at se mig selv i et forhold. Men efter at have "datet" i næsten to måneder blev vi den 20. august enige om, at nu var det the real deal og herfra gjorde vi det officielt, selvom vi havde opført os som kæreste i over en måned. Nu er vi snart på vores 3. måned af et officielt forhold, og det går helt fantastisk mellem os. Ja, selvfølgelig kan vi da skændes lidt over småting, men vi elsker stadig hinanden for højt til at lade det gå os på.
Ser I, Adam er ikke som en normal 21-årig fyr. De fleste vil nok sige, at fyre i den alder er ret barnlige og nogle værre drengerøve, men sådan er Adam overhoved ikke. Selvfølgelig har han nogle fragmenter af en drengerøv, men som jeg har sagt før, så er det nogle gange som om, at jeg er kærester med en 30-årig. Han er meget mentalt moden og tænker i andre baner end mange fyre på hans alder. Og af den simple grund føler jeg mig 100 procent sikker på, at jeg godt kan flytte sammen med ham, hvis vi stadig er sammen om et år fra nu. Hvis han havde været som mange andre 21-årige, var jeg ikke sikker på, at jeg ville turde at flytte sammen med ham, for jeg vil bo sammen med en, der har styr på sit liv, og ikke bare ligger og venter på, at en anden gør tingene for dem. Derudover adskiller han sig også meget fra mine tidligere forhold. Ikke blot på sin personlighed, men også på den måde jeg føler for ham. Med både Nicklas og Jacob følte jeg den der kæmpe kvalmende forelskelse, hvor jeg nærmest havde behov for at være i kontakt med dem 24-7. Men sådan har jeg det slet ikke med Adam, og det kan i nogen øjne måske virke som om, at jeg ikke elsker ham så højt som mine daværende kærester, men det gør jeg. Jeg er faktisk glad for, at jeg ikke føler den form for forelskelse for ham, for det er simpelthen så teenage-agtigt. Jeg vil gerne være i et modent og solidt forhold, hvilket jeg har med Adam. Nicklas og Jacob havde jeg rigtig mange ting tilfælles med, og det er sikkert det, der gjorde, at det ikke gik mellem os. Forskellene mødes, som man siger.
Jeg håber på en lang og lovende fremtid sammen med Adam, for han har virkelig alt det jeg har ledt efter i en fyr. Selvfølgelig har han sine særheder, men jeg kan jo ikke forvente, at min kæreste er lige efter mit hoved. Jeg elsker ham så højt, at jeg ikke kan sætte ord på det. 

2 kommentarer:

  1. Rigtig sødt skrevet. :)

    Kig gerne forbi min blog:
    Camillajb.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Iiih hvor er du heldig at have ham! :-) Super sød blog btw.
    thitogemma.blogspot.com
    //Thit

    SvarSlet