Etiquette - Part 1

Som lovet ville jeg finde på et emne at skrive om, så bloggen kunne få lidt mere liv. Jeg har længe tænkt over hvilket emne, der kunne være interessant at komme ind på, og efter længere tids fundering kom jeg frem til emnet "Høflighed, respekt og tolerance". 


Så sent som i går læste jeg en artikel i gratisavisen, at størstedelen af danskerne ønsker at være mere høflige, men de er ikke tilbøjelige til at gå på kompromis med deres nuværende opførsel i offentligheden. "Takt og tone"-forfatteren, Emma Gad, har selv udtalt, at den nuværende danske befolkning er egoistiske og ligeglade med andre mennesker ude i offentligeden. I de forskellige indlæg, der vil være med dette emne, vil jeg opstille nogle forskellige scenarier, hvor jeg selv oplever, at høfligheden ikke er på sit højeste.


Scenarie 1: Den offentlige transport.

Efter jeg begyndte på min videregående uddannelse, er jeg nødsaget til at transportere mig med den offentlige transport, da jeg bor for langt væk fra min skole, og er har jeg hurtigt fundet ud af, hvordan de fleste folk opfører sig. Med den offentlige transport mener jeg busser, toge og metroer.
I S-togene, som rigtig mange anvender for at komme til skole eller arbejdsplads, er der en grundlæggende, men ikke lovpligtig regel, som går på, at man lader passagere stige ud af toget inden man selv går ind i toget. Dette sparer først og fremmest tid og besvær, men derudover er det en ligeså vigtig sag, som der er at holde døren for en, der skal ind gennem den samme dør som en selv. Desværre oplever jeg på daglig basis, at folk ignorerer dette, og de har mere travlt med at styrte ind i toget, når dørene åbner, og i visse tilfælde går de også ind i folk, der er på vej ud af toget. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor folk gør dette, for i modsætning til metroerne, er S-togenes døre ikke automatiserede, hvilket vil sige, at det er personen, der kører toget, som bestemmer hvornår dørene skal åbne og lukke. Det er som om, at folk er bange for, at de ikke når at komme med, selvom chaufføren altid tjekker, om han har fået alle med, inden han kører.
I metroerne findes der også disse problemer, hvor dørene her er automatiserede, men folk er stadig bange for, at de ikke kommer med, selvom de er vel vidende om, at den næste metro kommer 2 minutter efter. Siddepladserne er også altid et problem i både S-toge og metroer. Jeg ser rigtig ofte folk der sætter sig ved en to-sæders plads, hvor de sætter sig yderst, og når der kommer en og skal sidde ved siden af, gider de ikke at rykke sig, så den anden må prøve at snige sig over skødet på personen, der sidder ned. Hvad er der galt med at lige rykke sig inderst, så den anden kan nemt få sig en plads? I metroerne er der også nogle klapsæder, der kan bruges, hvis de almindelige sæder ikke er tilgængelige, men i realiteten er denne plads ment til dem med store kufferter, kørestolebrugere og folk med barnevogne. Og ikke alle er lige modige til at sige til dem på klapsæderne, at de skal flytte sig, så hvorfor kan man ikke bare sige "Du kan godt stå/sidde her"? Ja, folk er egoister.
Det samme problem oplever jeg i busserne ved de sæder, der er beregnet til ældre eller sværtgående. Unge mennesker, der sagtens kan stå op under busturen vil ikke flytte sig frivilligt, medmindre der henvendes til dem, hvilket jeg synes er en tarvelig tendens.
Hvad skete der med høfligheden? Hvad skete der med respekten? Hvad skete der med tolerancen?