Jeg befinder mig i øjeblikket i en tilstand af stress og frustration. Der er med garanti mange, der kan nikke genkendende til de tidspunkter i ens liv, hvor der lige pludselig er flere fragmenter der falder i ét, og man kan nærmest ikke overskue det hele på én gang. Bare på en uge er der sket så ufattelig meget for mig, og jeg har svært ved at holde overblikket.
Først og fremmest er jeg i gang med et skoleforløb der omhandler tværfaglighed - det vil altså sige, at jeg med min uddannelse skal arbejde sammen med andre af Metropols sundhedsuddannelser, herunder radiografer, sygeplejersker, jordmødre, bioanalytikere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. I øjeblikket arbejder jeg sammen med en gruppe bestående af to radiografstuderende, to ernæring og sundhedsstuderende (her finder I mig) og to sygeplejestuderende. Vi har arbejdet på et projekt, hvor vi er tildelt en afdeling på et hospital, som vi skal skrive en opgave udfra omhandlende nogle af de temaer vi har haft forelæsninger om de sidste 3 uger. Den her opgave har været en udfordring for os alle i gruppen, da den har været utrolig svær at komme igang med. Heldigvis blev vi færdige med den i går, og nu skal jeg selv skrive en individuel perspektivering, og så skal jeg til eksamen den 1. november, hvor jeg skal tale om opgaven og perspektiveringen. Jeg håber bare jeg består, for jeg har virkelig været negativ omkring det her forløb, og jeg overskuer ikke at skulle igennem det en gang til.
Derudover har jeg sat mig for at renovere mit værelse derhjemme. Ja, jeg ved godt, at jeg nok flytter om under et halvt år, men jeg trængte til noget forandring i mit liv. Så oveni alt det stress med skolen, har jeg også skulle hjælpe min mor med at spartle, male, flytte møbler og jeg ved ikke hvad. Nu har der været en gulvsliber, og der mangler kun at blive malet vægge og karme. Det er svært for mig at flette det sammen med skolen plus min mor har travlt med kunder, så det er et lidt mere langsigtet projekt end først antaget. Men jeg glæder mig til at se det endelige resultat.
Så har jeg også lige fået nyt job. Jeg havde søgt på en café ude i Glostrup, hvor jeg fandt ud af, at en fra min klasse også arbejder der, imens jeg skrev ansøgningen, så det skrev jeg også med. Efter små to uger blev jeg ringet op og i mandags var jeg til samtale derude, hvor jeg fik at vide, at jeg allerede var ansat inden jeg overhoved var mødt op. Om det havde noget at gøre med, at jeg har "kontakter" i caféen eller hvad, ved jeg ikke, men jeg glæder mig meget til at komme derud på min første prøvevagt her på mandag. Jeg frygter dog lidt, at det kan blive for meget med både det her job og så det jeg har på plejehjemmet, og hvis det viser sig at være tilfældet, må jeg se hvilket et af dem tiltaler mig mest til den tid, for de er begge lige studierelevante for mig.
Til slut vil jeg komme ind på en lidt mere trist del. En af mine nære venner og min tvillingesøsters kæreste, som jeg har kendt siden gymnasiet, Henrik, mistede sin far her i tirsdags. Han blev sidste sommer konstateret syg med kræft og efter et langt og smertefuldt år måtte han til sidst give op for sygdommen. Jeg blev så ked af det og dårlig i hele kroppen, da jeg hørte, at han ikke længere var iblandt os. Ikke kun fordi jeg har haft den familie inde på mit liv siden Henrik og Terese blev kærester, men mest af alt fordi de er nogle fantastiske mennesker, der slet ikke fortjente at få denne forfærdelige sygdom ind i deres liv. Nu skal vi til bisættelse i næste uge, og jeg er sikker på, at der vil være stort fremmøde af folk, der alle ønsker at give Ole et sidste værdig farvel. Jeg håber, at han har det godt og er et bedre sted nu.
Som I kan se, har jeg rigeligt om ørerne i øjeblikket. Og før vi ved af det, hviler julen om hjørnet sammen med et nyt travlt skoleforløb, lejlighedsopdagelse og en masse andre intriger. Det handler bare om at tage imod det og komme igennem det med et smil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar