Transformation

Så er det nu vi skal sige farvel til 2010 og goddag til 2011. Jeg kan slet ikke fatte hvor hurtigt dette år er gået. Der har været både op- og nedture. Jeg har rejst rundt i Europa med nogle fantastiske mennesker og set nogle fantastiske ting. Jeg har været så forelsket, at jeg troede jeg var fortabt. Jeg har fået knust mit hjerte. Jeg har gjort ting jeg fortryder og ting jeg er stolt af. Jeg har været fuld, skæv og generelt langt ude hvor man ikke kan bunde. Jeg har været bange. Jeg har været lykkelig. Jeg har været skuffet. Jeg har såret nogle mennesker. Jeg har lært en ny side af mig selv at kende.
Alt dette vil jeg lægge bag mig nu hvor vi træder ind i det nye år. Jeg vil rette op på alle mine fejltagelser, og jeg vil gøre mit bedste for at kæmpe for det jeg ønsker. Og hvis det hele slår fejl.. Så vil jeg gøre et nyt forsøg. 

Sadistic embrace

Dagen derpå

Mig (fuld og grim), Britta og Terese

Jeg kunne ikke finde på en overskrift, så skrev bare et eller andet tilfældigt der poppede op i hovedet på mig. I dag har jeg godt nok nogle slemme tømmermænd. Det skyldes nok alt det øl og snaps jeg drak i går til den sidste julefrokost med min gymnasie-klasse. Jeg gik glip af julefrokosten i 2.g, så er glad for at jeg var en del af det i år! Det blev holdt hjemme hos Henrik, så det var i mere "hjemlige" rammer, så at sige. Derfor brugte Henrik, Terese og jeg hele eftermiddagen på at gøre klar til om aftenen hvor de 29 andre gæster ville komme. Og jeg må sige, det blev en rigtig vellykket aften! Der gik kun en stumtjener i stykker, og der var ingen der ørlede ude på toilettet eller nogle der opførte sig ubehageligt. Og vi fik god griner på ved pakkelegen hvor alle råbte og skreg - specielt tak til Palle og Pølle for den vidunderlige underholdning - der var Guitar Hero og sidst men ikke mindst, z0r.de, hvor vi fik grineflip over de mest fucked up ting, er du sindssyg hvor jeg døde! Oprydningen dagen efter var så mindre behagelig. Vi kom i gang godt og vel ved en halv 11-tiden og var først færdige omkring klokken 15 om eftermiddagen. Vi slappede så også af med noget NUNS 2, F.E.A.R 2 og mad fra McD til frokost - vi er fede dyr, ja. Der er faktisk også fest i dag på Skoven, sådan et stort event for Borupgaard og nogle andre gymnasier. Hvis jeg ikke havde haft det så fandens dårligt som jeg har nu, ville jeg helt sikkert gerne have taget med. Især fordi der er fri adgang for 3.g'ere og happy hour med gratis øl. Dumme tømmermænd! Jeg vil gerne slutte denne blog af med at takke Britta for at gøre aftenen til noget helt specielt. Du er fandme et af de dejligste mennesker der findes på jorden, og jeg elsker dig virkelig højt, min pige! Og også tak til resten af 3.a, vi ses til nytår eller også engang til januar (;

Utakata Hanabi ~ The Transient Fireworks

afureru hito de nigiwau hachigatsumatsu no omatsuri yukata o kite geta mo haite karankoron oto o tateru fui ni agatta hanabi o futari de miageta toki muchuu de miteru kimi no kao o sotto nusumimita no	The festival at the end of August was lively and overflowing with people I put on a yukata and geta Making clanking and clicking sounds When the two of us looked up at the suddenly risen fireworks I secretly stole a glance of your face watching them in a trance
kimi no koto kirai ni naretara ii no ni kyou mitai na hi ni wa kitto mata omoidashiteshimau yo	Although it would be better if I'd come to hate you On a day like today I'd remember you again for sure
konna kimochi shiranakya yokatta mou nido to aeru koto mo nai no ni aitai aitai nda ima demo omou kimi ga ita ano natsu no hi o	Not knowing these kinds of feelings would have been great Although we will now never meet again I want to, I want to see you I still think of that summer day when you were with me
sukoshi tsukarete futari michibata ni koshikaketara tooku kikoeru ohayashi no ne hyururira narihibiku yozora ni saita ookina ookina nishikikan o mou sukoshi de natsu ga owaru futto setsunaku naru	If we grew a little tired, we'd sit down on the roadside Listening to the distant sound of the orchestra The whistling sounds and strings reverberating A brocade cap bloomed bigger and bigger in the night sky Summer will end in a little while It suddenly becomes painful
sakasama no haato ga uchiagatteta ahaha tte waraiatte suki da yo tte kisu o shita	I launched my reversed heart Laughing "ahaha" and Saying "I love you" We kissed
mou wasureyou kimi no koto zenbu konna ni mo kanashikute dou shite deatteshimatta ndarou me o tojireba ima mo kimi ga soko ni iru you de	I'll forget all about you now This is just too sad Why must we have met? If I close my eyes It'll be like you're there even now
amai toiki binetsu o obiru watashi wa kimi ni koi shita sono koe ni sono hitomi ni kizukeba toki wa sugisatteku no ni mada kimi no omokage o sagashite	Sweet sighs Tinged with a slight fever, I was in love with you In that voice and in those eyes If I notice, time is passing by But I'll still search for a trace of you
hitorikiri de miageru hanabi ni kokoro ga chikuri to shite mou sugu tsugi no kisetsu ga yatte kuru yo kimi to miteta utakata hanabi ima demo omou ano natsu no hi o	I looked up at the fireworks all by myself Making my heart prickle with pain Very soon, the next season Will arrive I had watched the transient fireworks with you I still think of that summer day when you were with me

My faithful friend

Græder snot her for tiden. Og alle vil sikkert tænke, "Ej, det er der sgu da ikke en skid grund til", men jeg føler jeg har alt grund til det. Jeg står nemlig snart til at miste en trofast ven der har stået ved mig i 3 lange år: min elskede mobil.


Jeg kan fornemme at den ikke kan meget mere. Her for nogle få uger siden skete der pludselig et tilfælde hvor der var en knap på telefonen der ikke virkede. Bare der begyndte jeg at tude mine øjne ud. Heldigvis begyndte knappen at virke igen efter en times tid. Så gik der et par dage og pludselig oplevede jeg at hele tastaturet ikke virkede. Jeg gav det et par tæsk med en knytnæve, og så virkede det igen, men siden da har jeg mindst én gang om dagen oplevet at tastaturet ikke har reageret. Og nogle gange skal jeg virkelig volde telefonen længe før der sker noget. Jeg har på fornemmelsen at den ikke kan klare det meget mere, og jeg må desværre indse at det nok betaler sig bedst at investere i en ny telefon, frem for at bruge tonsvis af penge på at få repareret den gamle. 
Problemet er bare.. Jeg kan ikke vænne mig til tanken om at have en ny telefon! Jeg har været virkelig glad for denne her, og jeg synes det er altid for tidligt at skille mig af med den. Jeg vil gerne indrømme at jeg ikke har behandlet den som et dyrebart stykke glas. Jeg har tabt den en del gange gennem årene, og når man taler om en Sony Ericsson, så taler man sgu om et stykke følsomt materiale, som ikke skal behandles som legetøj. Men gud, hvor har jeg elsket den mobil. Jeg har ingen idé om hvad jeg skal have som ny telefon. Jeg vil egentlig gerne have en smartphone, men jeg er lidt bange for at jeg kommer til at ødelægge den efter en uge. På den anden side, kan det være jeg behandler den bedre end min gamle. ARGH DILEMMA!
Men jeg har altid været glad for HTC-telefonerne. De er pæne, er overskuelige, og jeg tror det nok er den smartphone der passer bedst til mig. Jeg må se på det, når min mobil er på dødsstadiet. RIP my love <3

Beauty is natural, not custom-made

Nu har jeg valgt at holde en lille pause fra SRP'en fordi jeg er i humør til at skrive den blog jeg nævnte i mit indlæg fra i mandags! Og som man kan læse på overskriften vil jeg i dag snakke om skønhed og hvordan folk tager den for givet.


Når jeg kigger rundt på størstedelen af pigebørn i dag, får jeg en lyst til at brække mig. Jeg ser hvordan de går med billige plastik-negle fra Matas nede på hjørnet. Jeg ser hvordan de yndefuldt forsøger at se sexede ud med deres hår der er ligeså ægte som Anni Fønsbys bryster. Jeg ser hvordan de spidser læberne sammen så de ligner en fisk og hvordan de propper deres patter ned i en alt for lille bh, så deres barm ender med at sidde oppe i ansigtet på dem.
Jeg forstår ikke hvordan man kan kalde det for skønhed. Helt ærligt søde, hvis du valgte at klippe dit hår og dine negle korte, så må du da ligesom bare leve med det faktum at du skal vente på at de vokser ud igen. Enhver kan jo se at de der plastik-dimser og det der paryk-hår ikke er ægte. Og så dem der går forkert med det, er seriøst de værste! Nogle er meget gode til at skjule det, men dem der går med extensions i den totalt forkerte farvetone, har da ikke andet end grød i hovedet. Kan man helt ærligt ikke bare acceptere det udseende man blev født med?  Det er jo ikke dig som folk ser, når du går rundt på gaden med alt det sminke i fjæset. Det viser, at du gemmer dig fra offentligheden.
Jeg synes at ægte skønhed er den naturlige skønhed. Dem der tør at vise alle mennesker på gaden hvem de virkelig er, i modsætning til de kunstige voksdukker der gemmer sig under en facade der ikke engang er pæn.


Jeg håber at denne drastiske udvikling vil ændre sig. Det er virkelig sørgeligt at se så mange gå rundt og udstille sig selv på den måde. Jeg bliver nærmest flov at af se på dem. Lær at elske dig selv som du er!

One big neglect

Jeg skammer mig virkelig over mig selv. Her går jeg og siger "Ej, jeg vil altså blogge noget mere", og så gør jeg aldrig noget ved det. Det er en skandale! *dummeflad til mig selv* Men nu er jeg her for at rette op på min fatale fejltagelse, og vil i fremtiden forsøge at komme med flere indlæg. Og jeg lover at det bliver andet end læs-hvad-der-foregår-i-mit-liv-på-nuværende-tidspunkt-blogs, da jeg vil forsøge at skrive flere tanker, følelser, meninger og holdninger ned. Ikke fordi jeg er ude efter opmærksomhed, men bare fordi jeg elsker at skrive.


I hvert fald synes jeg nu godt at denne blog må indeholde en opdatering af mit liv i øjeblikket eftersom jeg ikke har skrevet sådan en blog i meget lang tid, og mange ved sikkert ikke hvad der sker i mit liv lige nu.
Jeg har i hvert fald haft nogle turbulente måneder, både oktober, november, og sikkert også december, har været/vil blive særligt bemærkelsesværdige. Jeg kan ligge ud med at sige at jeg har fundet en person jeg rigtig godt kan lide. Jeg ved ikke hvad det kommer til at udvikle sig til endnu, det vil tiden vise. Og jeg gider ikke fortælle noget om personen, den slags må vente til hvis der sker en positiv udvikling : )

Jeg har også været skoletræt af helvedes til. Dagene har bare været de samme hele tiden, og jeg har knapt nok følt nogen form for variation i undervisningen. Det eneste der har været sjovt har sgu været idræt eller billedkunst. Men nu er tiden inde for en bette 3.g'er som mig! DA-DA-DA-DAAAAAM..... SRP!!!! Til dem der tænker "Hvad fanden er det?", så kan jeg fortælle at SRP står for studieretningsprojekt - dvs. en opgave hvor man skriver i to fag man har på minimum B-niveau. Opgaven skal være på 15-20 sider, og det er altså brødteksten og eksklusiv forside, kilder, indholdsfortegnelse, abstract, litteraturliste osv. Jeg fik udleveret min problemformulering i dag og frem til den 20. december skal jeg ikke lave andet end at skrive denne opgave. Hvad mit emne er? Godt du spørger. Mine fag er engelsk (A) og billedkunst (B) og mit emne er Sin City - og dette er ikke filmen men tegneserien der er tale om. Jeg glæder mig sindssygt meget til at arbejde videre med dette emne, og jeg er lidt ligeglad med karakter, så længe jeg har det sjovt med opgaven.


Nu er det også blevet december. Og nej, søde ven, det er først jul den 24. december, punktum. Fint nok at man pynter op når december begynder og man hører nogle julesange hist og der, men man skal edderperkme eller ikke overdrive. Ja, jeg ved godt at det kun er én gang om året, men du fejrer sgu da heller ikke din fødselsdag i en hel måned, vel? Nå, men i hvertfald er der en masse at se frem til i december måned for mig. Her i weekenden var der A-festen der var fucking stivt og grineren. I den kommende weekend skal jeg til 18-års, hvor jeg også skal drikke hjernen ud. Derudover er der julefrokost for klassen den 21. december, og så er der selvfølgelig jul, de ekstra juledage, en 18-års mere og nytårsaften. Og så planlægger jeg også at tilbringe tid med den anonyme person jeg nævnte tidligere ; ) Måske besøge Nicklas i Århus, for hvis der er nogen jeg savner meget, så er det ham. Dejlige, dumme jyde, altså. Selvom jeg skal skrive opgave, regner jeg da også med at have lidt fritid ved siden af, så kontakt mig da endelig, hvis du har lyst til at hænge ud!


Det var alt for denne kliché-fyldte blog. Jeg har allerede en klar idé om hvad min næste blog skal handle om, og den skal nok komme i løbet af ugen - og det sværger jeg på hver eneste fregne på min krop! Forbliv seje, og I vil måske overkomme mig en dag. Ses, kællinger!