fredag den 31. december 2010

Transformation

Så er det nu vi skal sige farvel til 2010 og goddag til 2011. Jeg kan slet ikke fatte hvor hurtigt dette år er gået. Der har været både op- og nedture. Jeg har rejst rundt i Europa med nogle fantastiske mennesker og set nogle fantastiske ting. Jeg har været så forelsket, at jeg troede jeg var fortabt. Jeg har fået knust mit hjerte. Jeg har gjort ting jeg fortryder og ting jeg er stolt af. Jeg har været fuld, skæv og generelt langt ude hvor man ikke kan bunde. Jeg har været bange. Jeg har været lykkelig. Jeg har været skuffet. Jeg har såret nogle mennesker. Jeg har lært en ny side af mig selv at kende.
Alt dette vil jeg lægge bag mig nu hvor vi træder ind i det nye år. Jeg vil rette op på alle mine fejltagelser, og jeg vil gøre mit bedste for at kæmpe for det jeg ønsker. Og hvis det hele slår fejl.. Så vil jeg gøre et nyt forsøg. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar