
Jeg forstår heller ikke helt folk, der flytter sammen efter kun at have været i et fast parforhold i et halvt år eller under det. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at man gerne vil bo sammen med den person man elsker, men den slags er altså en stor beslutning. Hvad hvis man slår op efter en måned hvor man har boet sammen? Så sidder man med et kæmpe læs lort til halsen, hvor man skal finde et nyt sted at bo (hvis man er den der flytter), flytte alle sine ting og leve i en akavet situation indtil det er ordnet. Jeg må selvfølgelig tage hatten af for dem, der flyttede sammen efter kort tid i et forhold og stadig er sammen den dag i dag. Men alligevel, tænk jer om før I bestemmer jer, for det er som sagt en rigtig stor beslutning. Vent til der i hvert fald er gået et år af forholdet, og man har en fast idé om hvor stabilt det hele er. Hvis man vil flytte hjemmefra, kan man jo altid finde et billigt kollegieværelse eller flytte sammen med en ven, så man kan deles om udgifterne. Jeg er i hvert fald fast besluttet på, at når jeg kommer i et fast forhold, vil jeg vente et stykke tid, før jeg vil overveje om jeg vil flytte sammen med min udkårende.
Og lige nogle gode nyheder til slut: Jeg får min nye telefon i morgen! Jeg køber en HTC Wildfire af en der ikke længere har brug for den, og den skulle eftersigende være af god kvalitet. Nu må jeg se, når han kommer med den i morgen, om jeg godkender den. Mine krav er i hvert fald, at der ikke skal være nogle ridser, og når jeg sætter mit SIM-kort ind i den, skal den fungere med det samme. Hvis dette er opfyldt køber jeg telefonen for 1550 kroner og får alt tilbehør med, en kvittering og et ekstra hukommelseskort på 4 GB. Glæder mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar