Wake-up call

Kender I ikke det hvor man bare skal tage sig sammen til en masse ting, men man enten er for doven eller for stresset til at gøre det? Jeg har i hvert fald en masse ting jeg skal få ordnet, og jeg synes det kunne være sjovt at lave en liste over det her, så jeg kan grine over mig selv og hvor fed jeg er!


- Få alle de Cult Cola dåser (omkring 30 stk.) og øldåser afleveret i en pant-automat, så jeg har lidt penge af gøre godt af.
- Købe billet til BMTH-koncerten på tirsdag i næste uge, og få aftalt med Visti om at følges.
- Sortere nogle af de uddannelser frem jeg har kigget på, som min studievejleder sagde jeg skulle gøre.
- Få min Barcardi tilbage som jeg glemte hos Anders.
- Aftale med min mor om hvor og hvornår vi skal tage ind og få lavet tatoveringer sammen.
- Køre noget mere i bil.
- Få skrevet det åndssvage skema i forbindelse med idræt.
- Sælge noget mere tøj.
- Samlet folk til camp på Roskilde Festival.
- Bestille nogle flere p-piller.
- Købe de nye piercingsmykker jeg har kigget på.
- Kontakte nogle folk jeg ikke har set længe og jeg savner.
- Få sex med en jeg kan lide.
- Rydde op (pfft, ja som om).
- Tage mig endnu mere sammen i skolen.
- Sove noget mere.
- Se Death Note færdig.

Og det er ikke engang det hele der skal gøres!

Insomnia

Som de fleste ved, følger jeg med i den japanske serie, Naruto/Naruto Shippuden. Nu er det så bare, at i animéen (tegnefilmen) er jeg nået helt op til top i serien, hvor der bliver udgivet et nyt afsnit kun én gang om ugen, hvor de afsnit kun er filler-afsnit (Det vil sige afsnit som ikke har betydning for handlingen). Derfor gik jeg i gang med at læse mangaen, hvor jeg også er nået til top, og der er det meget uregelmæssigt hvornår der udgives nye kapitler at læse, så der holder jeg også for nu. Pga. dette er jeg nu gået i gang med en ny serie, hvor jeg ser animéen. Serien er kun på 37 afsnit i alt, så der har jeg ikke behov for at læse mangaen. Serien hedder Death Note, og er intet mindre end fantastisk.

For at lave et kort resumé af handlingen, uden at spoile alt for meget, kan jeg sige, at serien handler om den 17-årige skoleelev, der hedder Yagami Light, som er træt af de samme rutiner og alle forbrydelserne, der præger byen. En dag hvor han kigger ud af vinduet i klasseværelset, ser han en lille bog falde ned fra himlen og lande i græsset udenfor. Da han går ud og finder bogen, finder han en sort bog med overskriften "Death Note" på forsiden, mens bogen indeni består af en masse tomme sider, og en række nedskrevne regler. Det viser sig, at hvis man skriver en persons navn ned i denne bog, vil de dø af et hjerteslag indenfor få sekunder. Hvis man skriver en dødsårsag efter deres navn, vil de dø på den måde, medmindre det overskrider visse geografiske og tidsmæssige forhold. Derudover skal man kunne se personens ansigt for sig, når man skriver deres navn ned, ellers har det ingen effekt. Light vælger at prøve det af ved at skrive forskellige forbryderes navne ned, og han finder hurtigt ud af at bogen virker. Efter en uge, hvor han allerede har skrevet adskillige forbryderes navne ned, møder han dødsguden, Ryuk, som viser sig at være den gamle ejer af Death Note, men nu hvor den er tabt i menneskeverden og Light har fundet den, så er han den nye ejer af Death Note. Light finder hurtigt ud af, at med denne bog vil han skabe en ny verden uden forbrydere hvor han vil være ligeså magtfuld som en gud (storhedsvanvid, huh?), og her har vi rent faktisk en serie, hvor hovedpersonen er ond og mildest talt syg i hovedet. Politiet er frustrerede over hele situationen, indtil en person ved navn L kontakter dem. Politiet kender L fra en masse andre store sager han har opklaret, men de har aldrig set hans ansigt eller hørt hans rigtige stemme, men de stoler på at han kan opklare hvem der står bag alle mordene. Light får tildelt navnet Kira (Kommer af det engelske "killer") af befolkningen, og herfra følger man en konstant spændingsfyldt jagt mellem politiet og Kira (Light). Det fede ved serien er, at den er utrolig virkelighedsnær, og så alligevel ikke. Og det at både Light og L er utrolige intelligente og hele tiden er på kanten til at slippe væk eller opklare sagen, gør at man konstant sidder øverst på spændingskurven. Denne serie kan helt klart anbefales!

Yagami Light

L

Ryuk

Retards everywhere

Jeg sidder inde med meget vrede lige nu pga. et bestemt emne, og vælger at skrive en blog for at komme ud med alle mine aggressioner. Emnet er følgende; Alle folkene der går mellem busserne og gymnasiet på en sti, som jeg tager til og fra skole.
Hvorfor er jeg vred? Jo, ser I, disse folk, der i forvejen er for tunge i betrækket til at hoppe op på en cykel, går på denne sti og, mildest talt, fylder det hele. Når de går sammen med deres venner/veninder skal de gå 3-4 mennesker på en række, og stien er altså kun bred nok til, at der netop kan rumme 4 mennesker på en række. Så når jeg kommer på min cykel på stien, falder det mig selvfølgelig naturligt ind at bruge min ringeklokke mod disse mennesker, for at jeg kan få lidt plads, og hvad gør de? De rykker sig da allerhøjest 10 cm eller flytter sig overhoved ikke! Helt ærligt, I kan altså sagtens gå 2 personer ved siden af hinanden og føre en samtale, I behøver sgu da ikke at gå 4 mennesker på en række. En dialog = samtale mellem 2 mennesker - Så lærte I også noget nyt i dag. Og når I skal flytte jer for forbipasserende cykler, så kan I altså godt gå ude i sneen i vejkanten, for det er trods alt lidt nemmere at gå i is og sne, end det er at cykle. Så hvis folk føler sig forargede over at jeg støder min skulder ind i dem eller råber at I skal forhelvede tage at flytte jer, når jeg kører forbi, så skal I lige tage en slapper og trække vejeret. Jeg gider fucking ikke stå af cyklen og trække, fordi folk er retarderende. Nu ved jeg godt at alle de små børn ikke har taget deres kørekort endnu, så de ikke hører om alle reglerne med at vise hensyn for andre i trafikken, men den slags burde helt ærligt være indlært fra barndommen. Hvad ville I f.eks. sige til at jeg lagde alle mine ting på stolene i kantinen, som der i forvejen er mangel på, og sagde at I ikke kunne få dem? Se, hensyn til andre mennesker er ret vigtigt, for at vi alle kan leve i et behageligt miljø. For nylig da der kom endnu en situation på stien var der to piger der gik sammen, og efter jeg havde rettet ringeklokken imod dem sagde de "Tsk, så kan man sgu da bare lade være med at cykle". Sig mig, hvad fanden bilder I jer ind?! Det er jeres fede korøve der fylder hele stien, så er jeg sgu da tvunget til at bruge min ringeklokke for at komme forbi jer. Jeg er ovenikøbet ældre end alle jer små 1.g'ere der kommer her og tror, at I ejer det hele og I er åh-så-seje. Jeg ved godt at der ikke skal være hierarki mellem årgangene, men når man er 3.g'er, så finder man sig fandme ikke i at blive talt ned til af en 15-16-årig lille gnom. Jeg får intet ud af at skrive denne blog med mit brok, og jeg overvejer derfor også at skrive til rektor via lectio. Folk er idioter. 

Contagious

Endnu en ting som jeg bare ikke forstår. Forlovelser der bliver foretaget i et ganske normalt parforhold, hvor man ikke har planer om at blive gift, men bare vil give sit forhold en anderledes status. Hvad er der galt med at sige, at man er kærester? Det gør jo ikke forholdet mere specielt, at man køber et par billige ringe til hinanden og går rundt med en anderledes status. Helt ærligt, den slags bør altså kun ske hvis man planlægger, at giftes inden for 1-2 år, hvor man køber nogle ringe der koster kassen, i stedet for det der falske sølv fra Glitter-butikken. Fint nok at du vil give din kæreste et smykke, men at kalde sig forlovede, det er for dumt.
Jeg forstår heller ikke helt folk, der flytter sammen efter kun at have været i et fast parforhold i et halvt år eller under det. Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at man gerne vil bo sammen med den person man elsker, men den slags er altså en stor beslutning. Hvad hvis man slår op efter en måned hvor man har boet sammen? Så sidder man med et kæmpe læs lort til halsen, hvor man skal finde et nyt sted at bo (hvis man er den der flytter), flytte alle sine ting og leve i en akavet situation indtil det er ordnet. Jeg må selvfølgelig tage hatten af for dem, der flyttede sammen efter kort tid i et forhold og stadig er sammen den dag i dag. Men alligevel, tænk jer om før I bestemmer jer, for det er som sagt en rigtig stor beslutning. Vent til der i hvert fald er gået et år af forholdet, og man har en fast idé om hvor stabilt det hele er. Hvis man vil flytte hjemmefra, kan man jo altid finde et billigt kollegieværelse eller flytte sammen med en ven, så man kan deles om udgifterne. Jeg er i hvert fald fast besluttet på, at når jeg kommer i et fast forhold, vil jeg vente et stykke tid, før jeg vil overveje om jeg vil flytte sammen med min udkårende.

Og lige nogle gode nyheder til slut: Jeg får min nye telefon i morgen! Jeg køber en HTC Wildfire af en der ikke længere har brug for den, og den skulle eftersigende være af god kvalitet. Nu må jeg se, når han kommer med den i morgen, om jeg godkender den. Mine krav er i hvert fald, at der ikke skal være nogle ridser, og når jeg sætter mit SIM-kort ind i den, skal den fungere med det samme. Hvis dette er opfyldt køber jeg telefonen for 1550 kroner og får alt tilbehør med, en kvittering og et ekstra hukommelseskort på 4 GB. Glæder mig!