tirsdag den 27. marts 2012

Etiquette - Part 3

Her kommer den sidste del omkring emnet om "Høflighed, respekt og tolerance", som i dag vil handle om indkøb og shopping.


Når jeg siger indkøb og shopping henviser jeg til miljøer i form af indkøbscentre, butiksgader og enkelte butikker i sig selv. Nu går jeg selv i skole lige ved siden af Købmagergade, hvor der er mange folk, der går i forbindelse med shopping, og når jeg har travlt og skal nå en metro ved Nørreport station, kan jeg ofte opleve problematikker ved at nå frem. Især på torsdage og fredage oplever jeg at hele Kultorvet er totalt overfyldt med mennesker, ikke blot fordi der er et kæmpe vejarbejde-projekt i gang på hele Strøget, men også fordi folk ikke kan finde ud af at bevæge sig rundt. Hvis folk går ovre i højre side af gaden og skal over til venstre side af gaden, så braser de igennem de bevægende folkemængder uden nogen form for hensyntagen, så man nemt kan få skulder slået mod sig. Og det værste ved det er, at folk ikke engang siger undskyld, for de har mere travlt med at ordne deres ærinder!
Når man når udsalgsdagene, julen og diverse helligdage, ser jeg også folk gå fuldstændig bersærk i indkøbscentre og butikker. I en af de mest besøgte butikker omkring juletid er Matas, hvor der altid er ét stort kaos. Butikken, der i forvejen har smalle passager er overfyldt med folk, der ikke kan finde ud af at flytte sig ind til siden, når man prøver at gå forbi, og ved de vanvittige køer er der folk, der springer over, fordi de ser deres indkøb som værende vigtigere i stedet for at vente høfligt på, at det bliver deres tur.
En tendens, der også kan få mit blod til at koge, er når folk slæber deres småkravl med på indkøb, selvom de udemærket ved, at de små pestilenser ikke kan finde ud af at omgås andre mennesker uden at begynde at græde, så alle de andre kunder kan høre dem. Hvis du vil have dit barn udenfor, så tag med dem på legepladsen eller i Tivoli, jeg er fucking ligeglad, men jeg gider ikke at stå i kø i Føtex med din hylende møgunge bagved. Ellers få dem i det mindste til at holde op med at græde, i stedet for at bare stå passivt og ikke handle.



Der er også mange andre eksempler på steder, hvor man oplever denne opførsel, men der ville blive alt for mange hadefulde indlæg, hvis jeg skulle komme ind på dem alle, så jeg vælger at holde den herfra. Mit næste  indlæg vil handle om mine sommerplaner for i år, hvilket jeg ser frem til at skrive.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar