
Terese og jeg er også for alvor gået i gang med bike fit ude i Fitness World, hvor vi var til bike fit energy i mandags og vi skal til bike fit fatburner i eftermiddag, så det er jeg spændt på! Jeg håber bare, at min hovedpine, der har været der siden i morges snart vil gå væk. Jeg ser også frem til at tilbringe weekenden med Adam, da vi ikke har været sammen i lidt over en uge, fordi jeg skulle læse op og arbejde, og jeg kan næsten ikke vente med at putte med ham hele natten lang og vågne op til hans søde ansigt om morgenen. Jeg ser også frem til på mandag, hvor jeg skal til Parkway Drive koncert (for tredje gang) i Pumpehuset sammen med Adam. Der kommer mange andre, jeg kender, så det bliver fedt at se en masse søde mennesker igen! Dog frygter jeg lidt akavethed, hvis en bestemt person kommer, men det må jeg bare tage til den tid.
Forresten har jeg en ekstra nyhed: Jeg har fået et spejlreflekskamera! Jeg har så længe snakket om, at jeg ville skaffe mig et, og så tænkte jeg i forrige uge "nu skal der sgu ske noget", så jeg kiggede DBA igennem og så, at der var en, der solgte et Canon EOS 500D og en anden der solgte et 18-55mm objektiv, så jeg kontaktede begge sælgere, og måtte slippe med 2700 for kameraet inklusiv batterigreb + taske og 500 for objektivet, så jeg er ganske tilfreds. Jeg har bare ikke haft så meget tid til at lære det at kende, så jeg regner med at lave en date med Morten i den nærmeste fremtid, så han kan give mit et kursus, da han ejer det samme kamera.
Nu vil jeg tage mig en pinex og drikke en masse vand inden jeg vil gøre mig klar til min bike fit time, og så ellers bare chille hos Henrik senere i eftermiddag/aften, hvor vi skal være nogle fede narrøve og se Paradise finalen, kys <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar