Jeg sidder i en ensom tilstedeværelse, fuldstændig drænet for energi. I syv dage har jeg brugt det meste af min tid på at forberede mig til den længe frygtede matematikeksamen i morgen. Jeg har måtte aflyse aftaler og holde min kalender fri pga. den dumme eksamen. Men efter klokken 14.00 i morgen kan jeg forlade gymnasiet med et lettet smil på mine læber og tage 2 års noter og smide i skraldespanden. Jeg er sådan set ligeglad med hvad jeg får i karakter, bare jeg består. Jeg ønsker alle de andre fra holdet tillykke med karaktererne i dag og held og lykke til de andre der også skal op i morgen.
Lige nu er der tre ting jeg ser ubeskriveligt meget frem til:
Først og fremmest ser jeg frem til på fredag, hvor jeg skal i Kongens Have med vennerne og fejre den kommende sommerferie. Vejret ser ud til at være på vores side og der har næsten ikke været nogle afbud. Andre mennesker er også velkommen til at joine os derinde, bare bring dit gode humør!
Derudover ser jeg frem til på lørdag, hvor det her står på Amandas 20-års. Her skal jeg altså være fuld, for real. Jeg har brug for at drikke igennem og føle at jeg kan leve lidt igen, og så hul i at jeg skal til en eksamen om mandagen.
Den sidste ting der skal ses frem til er intet andet end Roskilde Festival 2010. Når jeg er inde på festivalspladsen, har fået sat mit telt op og drukket min første øl, kan jeg endelig indse at jeg nu har ferie, og ikke ser skyggen af skolen før den 18. august. Det bliver den bedste sommer nogensinde, og jeg glæder mig til at drikke hjernen ud i 8 dage sammen med mennesker jeg holder af.
Derudover har jeg store planer for min fremtidige kropsudsmykning! Mange mennesker har længe hørt mig tale om en tatovering og hvor meget jeg har ønsket at få lavet en. Grunden til at jeg har holdt mig tilbage skyldes at jeg ikke har haft nogle idéer til et motiv eller en placering på kroppen. Men så sent som i går fandt jeg denne fantastiske tatovering:
Denne tatovering har bare alt hvad jeg har ledt efter! Ynde, feminine træk, sexethed og originalitet. Så i den kommende fremtid skal jeg få lavet sådan en tatovering, og der er intet der kan holde mig tilbage fra det. Derudover har jeg planlagt at efter Roskilde skal jeg komme igang med at stretche. Jeg regner med at smutte forbi min piercer der kan lave huller i begge ører mellem 1-6 mm for kun 400 kroner, og så derfra vil jeg selv stretche op til mit mål. Til slut har jeg faktisk virkelig gået meget og overvejet at få lavet industrial. Der er bare et eller andet over den piercing, der får mig til at ønske at jeg havde den. Men det er kun hvis økonomien holder til det, da industrial er dyrt at få lavet.
Jeg ønsker alle en forsat god læseferie/sommerferie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar