Man sidder nogle gange med sådan en følelse, der i starten bare er en lille stump i ens underbevidsthed. Men før man ved af det, har den lille stump udviklet sig til en kæmpe klump der har spredt sig til hele kroppen. Denne følelse er hvad jeg kalder skyldfølelse. Når man har gjort noget som man straks fortryder bagefter og ville ønske at man aldrig have nævnt. Der er nogle mennesker der forsøger at rette op på hvad de har gjort, fordi de har hjertet på det rette sted. Men der er også dem der lever med denne skyldfølelse resten af livet, uden at gøre noget ved den. Sådan er jeg ikke. Hvis jeg går og føler mig skyldig over noget, gør jeg straks noget ved det, ellers kan jeg simpelthen ikke leve med mig selv.
Men har fra en sang lært mig et nyt motto: "Better to be hated than loved for what you're not", som giver mig en masse selvtillid når jeg er nede!
I dag har været en skøntastisk dag! Jeg tog ind til byen omkring middagstid hvor jeg smidte min søster af til sin første køretime. Derefter smuttede jeg på apokteket for at købe nogle nye p-piller. Og fik også købt mig en ny dejlig sommerhat som kan ses på vedlagte billeder! Så mødtes jeg med Mathias, Michael, David og Henrik hvor vi derefter tog det næste s-tog til Nørreport fordi vi skulle i Kongens Have! Vi smuttede selvfølgelig ind på mac'e n inden for at købe noget ædelse. Og i de næste 5 timer sad vi og chillede, drak, fik en masse gode grin og nød tilværelsen. Så smuttede vi kort ned gennem Nørregade for at shoppe lidt inden vi tog hjem.
Så en hyggelig dag med gutterne i forholdsvis godt vejr! Det må vi helt sikker gøre snart igen : p
I morgen står den på forberedelses til eksamen i oldtidskundskab på mandag. Gudskelov for at det er min sidste eksamen, ellers ville jeg da dø af stress! Forhåbentlig kan jeg slippe med en god karakter, hvis jeg scorer charmen på for AL, hæhæ. I morgen aften skal jeg så til 20-års hos Amanda fra min klasse! Jeg skal stadig få fundet noget tøj at tage på, men ellers har jeg planlagt at drikke mig selv under bordet på den bedste Simone-manér! Og bare at få festet med mine dejlige drenge og piger og resten af a'erne er altid noget der varmer hjertet og giver et smil på læben.
Og nu hvor jeg sidder og tænker over det. Så begynder Roskilde Festival om en uge. Jeg kan slet ikke fatte det. Det bliver den bedste sommer nogensinde! 8 dage med dødsdruk med vennerne, lære nye mennesker at kende, høre fantastisk musik og sove i telt på et luksus-liggeunderlag - Ja, jeg klager ikke! Når Roskilde slutter den 4. juli, muligvis den 5. for mit vedkommende, har jeg sommerferie indtil den 18. august, og jeg har ikke nogen planer overhoved! Så det kunne være fantastisk hvis folk kunne få nogle aftaler ind med mig, så jeg kan lave noget fornuftigt i min ferie, såsom at møde folk jeg gerne vil få mødt, være sammen med folk jeg savner og ikke har set længe og få lavet stretches og industrial!
Ja, det bliver en fantastisk sommer. Det kan jeg sige med sikkerhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar