So much to do, so little time.

Jeg befinder mig i øjeblikket i en tilstand af stress og frustration. Der er med garanti mange, der kan nikke genkendende til de tidspunkter i ens liv, hvor der lige pludselig er flere fragmenter der falder i ét, og man kan nærmest ikke overskue det hele på én gang. Bare på en uge er der sket så ufattelig meget for mig, og jeg har svært ved at holde overblikket.

Først og fremmest er jeg i gang med et skoleforløb der omhandler tværfaglighed - det vil altså sige, at jeg med min uddannelse skal arbejde sammen med andre af Metropols sundhedsuddannelser, herunder radiografer, sygeplejersker, jordmødre, bioanalytikere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. I øjeblikket arbejder jeg sammen med en gruppe bestående af to radiografstuderende, to ernæring og sundhedsstuderende (her finder I mig) og to sygeplejestuderende. Vi har arbejdet på et projekt, hvor vi er tildelt en afdeling på et hospital, som vi skal skrive en opgave udfra omhandlende nogle af de temaer vi har haft forelæsninger om de sidste 3 uger. Den her opgave har været en udfordring for os alle i gruppen, da den har været utrolig svær at komme igang med. Heldigvis blev vi færdige med den i går, og nu skal jeg selv skrive en individuel perspektivering, og så skal jeg til eksamen den 1. november, hvor jeg skal tale om opgaven og perspektiveringen. Jeg håber bare jeg består, for jeg har virkelig været negativ omkring det her forløb, og jeg overskuer ikke at skulle igennem det en gang til.
Derudover har jeg sat mig for at renovere mit værelse derhjemme. Ja, jeg ved godt, at jeg nok flytter om under et halvt år, men jeg trængte til noget forandring i mit liv. Så oveni alt det stress med skolen, har jeg også skulle hjælpe min mor med at spartle, male, flytte møbler og jeg ved ikke hvad. Nu har der været en gulvsliber, og der mangler kun at blive malet vægge og karme. Det er svært for mig at flette det sammen med skolen plus min mor har travlt med kunder, så det er et lidt mere langsigtet projekt end først antaget. Men jeg glæder mig til at se det endelige resultat.
Så har jeg også lige fået nyt job. Jeg havde søgt på en café ude i Glostrup, hvor jeg fandt ud af, at en fra min klasse også arbejder der, imens jeg skrev ansøgningen, så det skrev jeg også med. Efter små to uger blev jeg ringet op og i mandags var jeg til samtale derude, hvor jeg fik at vide, at jeg allerede var ansat inden jeg overhoved var mødt op. Om det havde noget at gøre med, at jeg har "kontakter" i caféen eller hvad, ved jeg ikke, men jeg glæder mig meget til at komme derud på min første prøvevagt her på mandag. Jeg frygter dog lidt, at det kan blive for meget med både det her job og så det jeg har på plejehjemmet, og hvis det viser sig at være tilfældet, må jeg se hvilket et af dem tiltaler mig mest til den tid, for de er begge lige studierelevante for mig.
Til slut vil jeg komme ind på en lidt mere trist del. En af mine nære venner og min tvillingesøsters kæreste, som jeg har kendt siden gymnasiet, Henrik, mistede sin far her i tirsdags. Han blev sidste sommer konstateret syg med kræft og efter et langt og smertefuldt år måtte han til sidst give op for sygdommen. Jeg blev så ked af det og dårlig i hele kroppen, da jeg hørte, at han ikke længere var iblandt os. Ikke kun fordi jeg har haft den familie inde på mit liv siden Henrik og Terese blev kærester, men mest af alt fordi de er nogle fantastiske mennesker, der slet ikke fortjente at få denne forfærdelige sygdom ind i deres liv. Nu skal vi til bisættelse i næste uge, og jeg er sikker på, at der vil være stort fremmøde af folk, der alle ønsker at give Ole et sidste værdig farvel. Jeg håber, at han har det godt og er et bedre sted nu.

Som I kan se, har jeg rigeligt om ørerne i øjeblikket. Og før vi ved af det, hviler julen om hjørnet sammen med et nyt travlt skoleforløb, lejlighedsopdagelse og en masse andre intriger. Det handler bare om at tage imod det og komme igennem det med et smil.

Nebuchadnezzar

Random blogtitel grundet denne weekend, hvor jeg sad og så alle Matrix-filmene for.. i hvert fald 5. gang. Jeg har aldrig lært at forstå de mennesker, der er af den mening, at når man har set en film en enkelt gang, så behøver man aldrig nogensinde at se den igen. Helt ærligt, hvis det er et mesterværk, der er tale om, så har man da lov til at have glæde af den så meget man ønsker - det er jo ikke fucking Mona Lisa maleriet.

Nu har jeg ikke blogget i et stykke tid, og jeg kan ikke engang komme med undskyldningen "Jeg har ikke haft tid", for jeg har rent faktisk haft masser af tid (med 2½ måneds sommerferie har man ikke andet end tid), men jeg synes bare ikke, der har været noget specielt at blogge om. Men ja, nu hvor min sommerferie næsten er slut, kan jeg da fortælle, hvad jeg har lavet i alt den tid!

Jeg slog hul på sommerferien med Roskilde Festival 2012, hvor jeg boede i camp med Adam, Terese, Henrik, Anders og Morten, og selvom vi kun var få i campen, så havde vi det faktisk super hyggeligt. Jeg må indrømme at dette var et af de mere rolige Roskilde festivaller, jeg har været på, da jeg også skulle arbejde som frivillig, så overskuddet til at feste igennem var ikke så højt i år. Men trods alt søvnmanglen, de lange vagter og et styk smadret finger fra boden, så var Tzatziki - opskrift på Tzatzikidet helt igennem en fantastisk festival med en masse fantastiske koncerter, som jeg kunne nyde i selskab med min fantastiske kæreste.
Derudover har jeg været rigtig på Danmarksferie her i år. Først og fremmest har jeg været ved Møns Klint med mine forældre og Terese, hvor vi efterfølgende også var oppe ved Frederiksborg Slot. For at sætte kronen på værket tog vi alle 4 en weekendtur til Skagen (jeg har billeder af alle tingene og vil lægge dem ud på min Flickr-profil engang i denne uge, http://www.flickr.com/photos/42222915@N06/). Derudover har jeg været en uge i sommerhus med Adam og hans forældre i Rørvig, hvor der var en masse tid til afslapning og bagning.
Udover disse ting har jeg også arbejdet en masse, så der er også blevet tjent en masse penge i den her sommerferie. Jeg skulle dog også lige igennem en ond forkølelse/halsbetændelse, miste min mobil, og skære et stykke af min tommelfinger af, så jeg skulle en tur på skadestuen for at gøre bod på det. Jeg har forresten også været til en jobsamtale her i dag! Jeg søger nemlig et ekstra arbejde ved siden af det andet. Så nu er jeg spændt på at se, om jeg hører fra dem!
Ellers har jeg bare slappet af, festet med vennerne (jeg har lært Mortens supersøde kæreste, Astrid, at kende) og ellers bare forberedt mig til skole, som starter her igen den 27. august. Her skal jeg igennem et tværfagligt modul, hvor jeg kommer til at arbejde sammen med andre Metropol-uddannelser, så det skal der nok komme noget udfordring og lærdom ud af.

Nå ja, lige en ekstra ting inden jeg sætter det sidste punktum: Adam og jeg har officielt været kærester i et år den dag i dag, og jeg elsker ham stadig mere end ord kan beskrive. Tak for kigget!

Tomorrow it will happen

I morgen kommer dagen, som jeg længe har ventet på - nemlig åbningen af Roskilde Festival 2012!

Jeg har omtrent set frem til denne begivenhed i et helt år, og særligt fordi jeg for første gang skal arbejde som frivillig i år. Jeg skal arbejde for KFUM Boldklub, som ejer en række boder rundt omkring på festivalen, der hedder Shop non Stop, som sælger typiske kioskvarer. Jeg skal stå i den bod, der ligger i Agora M, så jeg ved på forhånd, at jeg får nogle rolige vagter, da jeg boede i M sidste år, hvor der ikke skete en fis! Jeg har 3 vagter á 10 timer, hvor den første vagt er søndag den 1. juli fra klokken 21-07, anden vagt tirsdag er den 3. juli fra klokken 21-07, og den tredje vagt er lørdag den 7. juli fra klokken 07-17. Jeg er ganske tilfreds med min vagtplan, da jeg kun skal arbejde på én af festivaldagene, og jeg kun går glip af et enkelt navn eller to. Men hvis I går og mangler smøger, batterier eller en fucking kakao, så kom forbi og sig hej!

Jeg tager afsted i morgen tidlig klokken 8 sammen med resten af min camp, og så skal vi ellers ligge i kø nede ved entrance south indtil der bliver åbnet for portene, og så skal vi have vores camp i K! I år er vi kun en camp på 6 personer, men heldigvis er det ikke sammen med en masse random mennesker, jeg ikke kender, så vi får det skide hyggeligt. Hvis du selv kommer med, og har lyst til at ses og feste, så sms mig, hvis du har mit nummer, eller skriv til mig på facebook!

Jeg lover forresten af tage en masse billeder, som jeg deler enten her på min blog eller på min facebook, når jeg kommer hjem igen ;)

Exclusive dreams

Nu er det noget tid siden jeg sidst har blogget, da jeg har haft så travlt, men nu kunne jeg godt bruge en lille pause fra Food Service projektarbejdet og skrive en blog, som jeg faktisk har haft i tankerne at skrive i et stykke tid nu.

Det er nok ikke alle der ved det, men jeg drømmer rigtig meget, og jeg drømmer ofte nogle underlige ting, hvor jeg stort set aldrig kan huske det efter jeg er vågnet. Dog er der nogle drømme, der sætter så stort præg i min underbevidsthed, at jeg stadig kan huske dem efter jeg er vågnet, og det er ikke bare nogle traditionelle drømme. Næ nej, det er sexdrømme!
Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk har utrolig mange sexdrømme (mindst 1-2 stykker om ugen), og nu vil jeg ikke høre ævl om, at jeg ikke er seksuelt tiltrukket af min kæreste pga. disse drømme. Sexdrømme er noget du kan have om HVEM SOM HELST, og tro mig, jeg mener hvem som helst! Selv en du hader som pesten, eller en du aldrig normalt kunne være tiltrukket af på nogen måde.Jeg har selv haft sexdrømme om både mænd, kvinder og faktisk også dyr, og det er objekter af min underbevidsthed, som jeg har set (enten i virkeligheden eller i tv) som så overføres til mine drømme, selv ting, der ikke har haft nogen større indflydelse på mig i vågen tilstand.
Dels har jeg haft drømme om min nuværende kæreste og tidligere kærester/flirts, men også bare personer, som jeg er venner med og aldrig har haft nogen form for seksuel/flirtende interaktion med. Jeg har haft drømme om kvinder selvom jeg ikke på nogen måde er tiltrukket af mit eget køn. Jeg har haft drømme om mænd, der er gamle nok til at være min far, både folk jeg kender og ikke kender. Jeg har haft drømme om alt muligt, hvor jeg altid vågner op om morgenen og tænker "What. The. Fuck.".
Nogle af drømmene er selvfølgelig mindre behagelige end andre, især hvis det er med en, som jeg normalt aldrig ville gå efter, men så kan jeg bare håbe på, at den næste drøm vil være med en type man ville gå efter. Jeg sørger bare for at nyde de gode drømme og ellers bare grine over de underlige drømme, og man ser faktisk en helt anden side af sin underbevidsthed ved disse drømme, så skam jer ikke over dem!

Promotion

Hej alle læsere!

Jeg har fået æren at være ambassadør for Menucard, hvilket indebærer, at jeg skal promovere for deres fantastiske koncept! i øjeblikket udleverer de nemlig gratis kort til alle, hvor normalprisen er 499,-, så der er altså virkelig noget at spare! Kortet giver rabat på restauranter, caféer og cateringvirksomheder i både København, Århus, Odense og Aalborg, og derudover kan man købe forskellige tilbud på deres hjemmeside hver dag - f.eks. tilbud på drinks, hvis du skal i byen en weekend.
Der er ingen form for binding med kortet, det gælder blot et år, hvor du kan bruge løs af det så tosset du vil, og du skal ikke være bange for at blive charget for det senere, for du skal ikke angive nogen form for kontooplysninger. Hvis I er interesseret, så kan i bare klikke ind på http://www.menucard.dk/gratis4995, og udfylde nogle almindelige personlige oplysninger, og så er kortet hos jer før I ved af det! Jeg kan i hvert fald sige med 100 % oprigtighed, at jeg er rigtig tilfreds med mit kort og er glad for at anvende det :)

Just a little update

Nu er det ved at være noget tid siden, jeg sidst har skrevet en blog, da jeg har haft travlt med eksamen, arbejde og en masse andre ting, så nu vil jeg lige komme men en lille "mit-liv-opdatering".

I øjeblikket har jeg det skønt! De sidste par uger har været ret hårde for mig, da jeg har været frustreret over eksamen, min mors helbred og andre private ting, men nu er jeg glad igen. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med det vidunderlige vejr, der viser tegn på forår og sommer, eller om jeg har fået den eksamen overstået. Jeg var oppe her i mandags, og jeg ved ikke hvordan det er gået endnu, da det var en skriftlig, men jeg er rimelig sikker på at bestå, så jeg regner med et 4- eller 7-tal. Nu starter jeg først på næste undervisningsforløb på mandag, så jeg har nydt at have fri her de sidste par dage, hvor jeg har brugt meget af min tid på at se The Walking Dead. Pissefed serie, men damn, hvor kommer man til at bitche over mange af skuespillerne.
Terese og jeg er også for alvor gået i gang med bike fit ude i Fitness World, hvor vi var til bike fit energy i mandags og vi skal til bike fit fatburner i eftermiddag, så det er jeg spændt på! Jeg håber bare, at min hovedpine, der har været der siden i morges snart vil gå væk. Jeg ser også frem til at tilbringe weekenden med Adam, da vi ikke har været sammen i lidt over en uge, fordi jeg skulle læse op og arbejde, og jeg kan næsten ikke vente med at putte med ham hele natten lang og vågne op til hans søde ansigt om morgenen. Jeg ser også frem til på mandag, hvor jeg skal til Parkway Drive koncert (for tredje gang) i Pumpehuset sammen med Adam. Der kommer mange andre, jeg kender, så det bliver fedt at se en masse søde mennesker igen! Dog frygter jeg lidt akavethed, hvis en bestemt person kommer, men det må jeg bare tage til den tid.

Forresten har jeg en ekstra nyhed: Jeg har fået et spejlreflekskamera! Jeg har så længe snakket om, at jeg ville skaffe mig et, og så tænkte jeg i forrige uge "nu skal der sgu ske noget", så jeg kiggede DBA igennem og så, at der var en, der solgte et Canon EOS 500D og en anden der solgte et 18-55mm objektiv, så jeg kontaktede begge sælgere, og måtte slippe med 2700 for kameraet inklusiv batterigreb + taske og 500 for objektivet, så jeg er ganske tilfreds. Jeg har bare ikke haft så meget tid til at lære det at kende, så jeg regner med at lave en date med Morten i den nærmeste fremtid, så han kan give mit et kursus, da han ejer det samme kamera.
Nu vil jeg tage mig en pinex og drikke en masse vand inden jeg vil gøre mig klar til min bike fit time, og så ellers bare chille hos Henrik senere i eftermiddag/aften, hvor vi skal være nogle fede narrøve og se Paradise finalen, kys <3

Etiquette - Part 3

Her kommer den sidste del omkring emnet om "Høflighed, respekt og tolerance", som i dag vil handle om indkøb og shopping.

Når jeg siger indkøb og shopping henviser jeg til miljøer i form af indkøbscentre, butiksgader og enkelte butikker i sig selv. Nu går jeg selv i skole lige ved siden af Købmagergade, hvor der er mange folk, der går i forbindelse med shopping, og når jeg har travlt og skal nå en metro ved Nørreport station, kan jeg ofte opleve problematikker ved at nå frem. Især på torsdage og fredage oplever jeg at hele Kultorvet er totalt overfyldt med mennesker, ikke blot fordi der er et kæmpe vejarbejde-projekt i gang på hele Strøget, men også fordi folk ikke kan finde ud af at bevæge sig rundt. Hvis folk går ovre i højre side af gaden og skal over til venstre side af gaden, så braser de igennem de bevægende folkemængder uden nogen form for hensyntagen, så man nemt kan få skulder slået mod sig. Og det værste ved det er, at folk ikke engang siger undskyld, for de har mere travlt med at ordne deres ærinder!
Når man når udsalgsdagene, julen og diverse helligdage, ser jeg også folk gå fuldstændig bersærk i indkøbscentre og butikker. I en af de mest besøgte butikker omkring juletid er Matas, hvor der altid er ét stort kaos. Butikken, der i forvejen har smalle passager er overfyldt med folk, der ikke kan finde ud af at flytte sig ind til siden, når man prøver at gå forbi, og ved de vanvittige køer er der folk, der springer over, fordi de ser deres indkøb som værende vigtigere i stedet for at vente høfligt på, at det bliver deres tur.
En tendens, der også kan få mit blod til at koge, er når folk slæber deres småkravl med på indkøb, selvom de udemærket ved, at de små pestilenser ikke kan finde ud af at omgås andre mennesker uden at begynde at græde, så alle de andre kunder kan høre dem. Hvis du vil have dit barn udenfor, så tag med dem på legepladsen eller i Tivoli, jeg er fucking ligeglad, men jeg gider ikke at stå i kø i Føtex med din hylende møgunge bagved. Ellers få dem i det mindste til at holde op med at græde, i stedet for at bare stå passivt og ikke handle.


Der er også mange andre eksempler på steder, hvor man oplever denne opførsel, men der ville blive alt for mange hadefulde indlæg, hvis jeg skulle komme ind på dem alle, så jeg vælger at holde den herfra. Mit næste  indlæg vil handle om mine sommerplaner for i år, hvilket jeg ser frem til at skrive.

Etiquette - Part 2

Her er fortsættelsen på emnet om "Høflighed, respekt og tolerance", som i dag vil handle om rygning

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har intet imod folk der ryger, og jeg betegner dem ikke som dårlige eller uetiske mennesker. Jeg kan selv finde på at ryge til fester ind imellem, så jeg er ikke en hellig kælling, der rakker ned på dem, der ryger.
Dog synes jeg, der kan være grænser for, hvor man ryger henne, og hvordan man omgås folk, der ikke ryger. Bl.a. har jeg flere gange oplevet i S-toget eller i storcentre, at der står folk og ryger på trods af, at der er et strengt rygeforbud. I mange tilfælde har jeg lyst til at sige til personerne, at de skal slukke deres cigaret og vente med at ryge, til de går udenfor, men desværre er det altid ubehagelige typer, som jeg ikke har lyst til at gå på tværs af. F.eks. en stor gruppe af indvandrerdrenge eller en 55-årig alkoholiker. Det er som om, at de tror, at de bare kan tillade sig at ryge i togene, fordi der ikke er nogen, der tør at sige noget til dem, hvilket er en skam.
Et andet eksempel er folk på diverse barer og diskoteker, og her er det ikke kun dem som ryger, men også dem der leder stedet, jeg vil kritisere. Jeg har flere gange oplevet folk, der står og ryger indenfor, selvom der er et rygeforbud. Derudover synes jeg, at administrationen i diverse barer og diskoteker er utroligt dårlige til at gøre deres steder rygervenlige for andre. Jeg har oplevet en såkaldt "rygerkabine", der ikke var andet end en disk med et par halvvægge på hver side for at afgrænse det. Jeg ved ikke, hvad man har tænkt med det åndssvage princip, men alt den røg siver altså ud i lokalet til de andre gæster, så man inhalerer andre menneskers cigarretter, og når man forlader stedet stinker ens hår og tøj af røg, så man har lyst til at gå i bad klokken 4 om natten. Jeg ved godt, at man som ikke-ryger bare kan gå et andet sted hen, men hvis man har lyst til at være et bestemt sted, hvor der er god stemning og billige drikkevarer, så synes jeg ikke, at de dårlige ikke-ryger-forhold skal holde en tilbage.

Jeg bryder mig heller ikke om folk, der ryger inde i deres bil, men der kan jeg ikke blande mig, da det er folks eget private ejendom. Dog synes jeg godt, at man kan vise lidt hensyn, når man kører med ikke-rygere, og så stoppe bilen og gå udenfor at ryge, i stedet for at ryge inde i bilen med vinduet på klem. Ligesom en ryger skal vise respekt for en ikke-ryger ved at ryge udenfor, når han/hun besøger en, der ikke ryger i sit hus. Ligesom nybagte mødre skal ryge udenfor, og ikke imens de sidder og ammer deres barn. Det er jo lige før, at de ender som dem på cykel, der tænder en smøg, når de holder for rødt lys ved lyskrydset. Det er helt fair, at de har valgt deres livsstil, men lad nu være med at ødelægge andres livsstil!

Etiquette - Part 1

Som lovet ville jeg finde på et emne at skrive om, så bloggen kunne få lidt mere liv. Jeg har længe tænkt over hvilket emne, der kunne være interessant at komme ind på, og efter længere tids fundering kom jeg frem til emnet "Høflighed, respekt og tolerance". 


Så sent som i går læste jeg en artikel i gratisavisen, at størstedelen af danskerne ønsker at være mere høflige, men de er ikke tilbøjelige til at gå på kompromis med deres nuværende opførsel i offentligheden. "Takt og tone"-forfatteren, Emma Gad, har selv udtalt, at den nuværende danske befolkning er egoistiske og ligeglade med andre mennesker ude i offentligeden. I de forskellige indlæg, der vil være med dette emne, vil jeg opstille nogle forskellige scenarier, hvor jeg selv oplever, at høfligheden ikke er på sit højeste.


Scenarie 1: Den offentlige transport.

Efter jeg begyndte på min videregående uddannelse, er jeg nødsaget til at transportere mig med den offentlige transport, da jeg bor for langt væk fra min skole, og er har jeg hurtigt fundet ud af, hvordan de fleste folk opfører sig. Med den offentlige transport mener jeg busser, toge og metroer.
I S-togene, som rigtig mange anvender for at komme til skole eller arbejdsplads, er der en grundlæggende, men ikke lovpligtig regel, som går på, at man lader passagere stige ud af toget inden man selv går ind i toget. Dette sparer først og fremmest tid og besvær, men derudover er det en ligeså vigtig sag, som der er at holde døren for en, der skal ind gennem den samme dør som en selv. Desværre oplever jeg på daglig basis, at folk ignorerer dette, og de har mere travlt med at styrte ind i toget, når dørene åbner, og i visse tilfælde går de også ind i folk, der er på vej ud af toget. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor folk gør dette, for i modsætning til metroerne, er S-togenes døre ikke automatiserede, hvilket vil sige, at det er personen, der kører toget, som bestemmer hvornår dørene skal åbne og lukke. Det er som om, at folk er bange for, at de ikke når at komme med, selvom chaufføren altid tjekker, om han har fået alle med, inden han kører.
I metroerne findes der også disse problemer, hvor dørene her er automatiserede, men folk er stadig bange for, at de ikke kommer med, selvom de er vel vidende om, at den næste metro kommer 2 minutter efter. Siddepladserne er også altid et problem i både S-toge og metroer. Jeg ser rigtig ofte folk der sætter sig ved en to-sæders plads, hvor de sætter sig yderst, og når der kommer en og skal sidde ved siden af, gider de ikke at rykke sig, så den anden må prøve at snige sig over skødet på personen, der sidder ned. Hvad er der galt med at lige rykke sig inderst, så den anden kan nemt få sig en plads? I metroerne er der også nogle klapsæder, der kan bruges, hvis de almindelige sæder ikke er tilgængelige, men i realiteten er denne plads ment til dem med store kufferter, kørestolebrugere og folk med barnevogne. Og ikke alle er lige modige til at sige til dem på klapsæderne, at de skal flytte sig, så hvorfor kan man ikke bare sige "Du kan godt stå/sidde her"? Ja, folk er egoister.
Det samme problem oplever jeg i busserne ved de sæder, der er beregnet til ældre eller sværtgående. Unge mennesker, der sagtens kan stå op under busturen vil ikke flytte sig frivilligt, medmindre der henvendes til dem, hvilket jeg synes er en tarvelig tendens.
Hvad skete der med høfligheden? Hvad skete der med respekten? Hvad skete der med tolerancen?

One does not simply..

Jeg vil gerne starte med at undskylde til mine læsere for, at jeg har været rigtig sløv med at blogge på det seneste, men der har bare været så meget at se til! Jeg må se at finde på et eller andet fast emne jeg kan skrive om i en periode, ellers ender det med, at jeg kun får skrevet i min blog hveranden måned.


Siden jeg sidst skrev et indlæg er der sket en masse ting. Jeg er begyndt på 2. semester på ESU, og jeg synes indtil videre, at det er rigtig spændende, og jeg ser frem til at lave et godt resultat til den skriftlige eksamen i april.
Mit sidste indlæg var omkring min mor og hendes dårlige helbred. Det havde faktisk gået godt med hende gennem hele januar og starten af februar, men her i weekenden gik det galt igen, og hun måtte indlægges. Nu er hun hjemme på orlov fra hospitalet, men skal derop i dag, hvor der skal besluttes, hvad der nu skal ske. Lægerne vil nu operere hende, da forsøget med medicin uden noget kirurgisk indgreb ikke virkede, og nu skal de bare finde ud af hvornår de skal operere hende. Jeg er ked af, at hun skal igennem alt det lort igen og skal have en midlertidig stomi i nogle måneder, men på den anden side er jeg også lettet over, at de kan få løst problemet én gang for alle.
Nu til nogle lidt bedre nyheder: Jeg har 6-måneders dag med Adam i dag! Jeg kan slet ikke fatte, at tiden er gået så hurtigt allerede. Det er som om, at det kun var et par måneder siden, at vi mødte hinanden på Roskilde Festival. Vi fejrede dagen i lørdags, da der var mere tid til det der end på sådan en kedelig grå mandag. Vi var ude og spise på en fin italiensk restaurant på Christianshavn, som hedder La Novo, hvor vi fik en lækker tre-retters menu. Derefter tog vi forbi The Living Room og fik en kop varm kakao i et afdæmpet kælderlys imens vi flettede fingre. Til slut tog vi i Palads, hvor vi så The Woman in Black med Daniel Radcliffe. Det var faktisk en ganske udemærket film, og jeg sad da halvdelen af filmen og troede, at jeg skulle få hjertestop. Efter filmen tog vi hjem og faldt i søvn i hinandens arme og sov 12 timer til den næste dag (y)


Jeg skal som sagt tænke over et emne at skrive om, så min blog bliver lidt mere aktiv igen, men hvis I har nogle idéer til noget, er I mere end velkomne til at skrive noget i kommentarfeltet til dette indlæg.